Mission fuldført - Danmark til EM

Danmark kan tage hjem fra Bulgarien med EM-billetter i bagagen. Foto: Golfbg.com

Printer venlig versionSend til en ven

Jeppe Kristian Andersen var profilen, da Danmark spillede sig til junior-EM for hold i 2013

Det var måske ikke smukt, men det var pænt nok til at fuldføre missionen og kvalificere Danmark til drengenes junior-EM for hold i 2013.

Danmark måtte jo ud i en afgørende kvalifikation ved European Boys Challenge Trophy i Bulgarien, hvor kravet var en slutplacering i top 3. Det endte med en andenplads flankeret af Schweiz og Belgien.

Danmarks store profil i både sidste runde, men også i turneringen som helhed var Jeppe Kristian Andersen fra Asserbo Golfklub.

Han sluttede sin turnering af med en runde i 66 slag (-5) med en eagle og fem birdies undervejs. Det var den bedste runde i hele feltet i hele turneringen. Samlet blev han den næstbedste spiller i turneringens individuelle regnskab med en total for de 54 huller i -3.

Kevin Chen og John Axelsen blev begge nummer 12 samlet.

Med til at sikre Danmarks EM-plads var desuden Emil Søgaard, Frederik Jacobsen og Daniel Nielsen.