Miniturnering gav ikke bonus

Julie Tvede vil tilbage på europatouren i 2013, men det bliver svært uden en tur på tourskolen. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Julie Tvede har én turnering tilbage på LET Access Series til at rykke hende op på europatouren inden tourskolen

Det blev ikke til meget golf, da sæsonens næstsidste turnering på LET Access Series blev afviklet på Kreta ved Crete Ladies Open. 

Turneringen skulle være startet søndag, men første runde blev aflyst på grund af voldsom blæst. Den var ikke taget af mandag, så det endte altså med en turnering på 18 huller.

Julie Tvede var eneste dansker i aktion, og hun skulle bruge en topplacering for at rykke op på en af de pladser, der vil sende hende tilbage på europatouren.

En topplacering var indenfor rækkevidde, men hun sluttede med to dobbeltbogeys på de tre sidste huller, så det endte med en runde i 75 slag (+4) og en delt 32. plads.

Med én turnering tilbage på programmet på LET Access Series er Julie Tvede på en syvendeplads på Order of Merit. Der er fem billetter på spil til Ladies European Tour.

Sidste akt på denne sæson på LET Access Series spilles 8. – 10. november i Spanien.