Mestrene skal bruge omtanke
Af Martin Rahbech
Mod finalespillet med Rasmus Hjelm fra Aalborg Golfklub
Golf.dk sætter frem mod weekenden fokus på finaleholdene til Nykredit Divisionens finalespil.
Turen er her kommet til Rasmus Hjelm Nielsen fra Aalborg
Hvad har bragt Aalborg til finalespillet?
Vi har haft den tur i den, som vi skulle have. Alle fire hold i puljen sluttede på seks point. Så man kan sige, at ingen har fortjent det mere end andre. Men vi har vundet de rigtige kampe stort, og derfor vandt vi puljen.
Men vi har haft en god bred trup, hvor de unge bliver bedre og bedre, og de erfarne spillere, Jesper Thuen, Thomas Havemann, Allan Høgh og mig selv, har spillet stabilt.
Hvad skal skabe Jeres succes i weekenden?
Det er en bane, der kræver omtanke. Den er ikke så svær fra tee, men greens kan være lidt vilde. Det er ikke alene pinden, man skal gå efter. Det skal de erfarne nok finde ud af, men jeg skal nok lige have en snak med de unge, inden vi går i gang, så de husker at tænke sig om, når de slår mod green. Men de unge er virkelig sat op, og de erfarne vil uden tvivl også være klar til at præstere, når det hele går i gang.
Hvad vil et dansk mesterskab betyde for dig personligt?
At spille og vinde med et hold er noget helt specielt i en ellers meget individuel sport.
Det er jo mest for sjov, at jeg spiller med i divisionen, men der er ingen tvivl om, at når jeg står på første tee, så er det for at vinde.









1 kommentar "Mestrene skal bruge omtanke "
VI ER MESTRENE
"VI ER MESTRENE, VI ER MESTRENE......"
KOM SÅ DE RØE I WEEKENDEN!
Indsend kommentar