Mentaltræning: Vær din egen tourguide
Af Lars Carlsen
Som afslutning på denne lille gennemgang af mental træning, vil jeg anbefale dig, at du indlægger små mentale træningssituationer - via praktiske øvelser – hentet fra din idræt. De kan let udføres på tidspunkter, hvor det passer dig.
Derved kan du sikre, at den isolerede detalje indgår i helheden i en mere kvalificeret form.
Igen giver det ikke meget mening, at forsøge at lave en øvelse, som umiddelbart kan bruges af alle idrætsgrene.
Jeg har her brugt golfsporten som eksempel.
Siden er skitseret et par andre tilsvarende detaljer, hentet fra henholdsvis håndbold og badminton, men også i din dagligdag – på arbejdspladsen - kan dette koncept anvendes.
Øvelse kan let skrives om, så den vil passe til lige præcis til din idræt, eller til den eller de aktiviteter, du måtte ønske.
Øvelsen er en såkaldt ”guided tour”, dvs., at du skal have en til at guide dig gennem øvelsen, mens du blot lytter og deltager på det mentale plan.
Som et alternativ kan du selv indlæse øvelsen på et bånd og så efterfølgende bruge dette bånd, når du måtte ønske det.
Sæt dig godt tilrette og tag en dyb indånding og pust langsomt ud.
Tag endnu en dyb indånding og pust langsomt ud.
Tag en tredje dyb indånding og pust langsomt ud.
Du står nu på 1. tee.
Du ser udover en perfekt golfbane, hvor du nu skal spille nogle huller med et af dine golfidoler.
Hils på din modspiller.
I bliver enige om, hvem af jer, der skal drive ud først.
Nyd de to gode drives.
I samler jeres tee’s op og går nu ned over banen til jeres bolde.
Mens I spiller første hul færdig, iagttager du hele tiden, hvad din makker gør i de forskellige situationer.
Hvad er det, der gør ham til en ”supergolfer”?
I går nu videre til næste hul.
Der drives ud.
Mens I spiller andet hul færdigt, iagttager du hele tiden, hvad din makker gør i de forskellige situationer:
Hvad er det, der gør hans sving EFFEKTIVT?
Hvad kan du tilføje til dit sving, for at det bliver endnu mere effektivt?
I går nu videre til næste hul, hvor du nu har et endnu mere effektivt sving.
Der drives ud.
Mens I spiller tredie hul færdigt, iagttager du hele tiden, hvad din makker gør i de forskellige situationer
Hvad er det, der gør hans sving VIRKNINGSFULDT:
Hvad kan du justere ved dit sving for at gøre det endnu mere virkningsfuldt?
I går nu videre til næste hul, hvor du nu har et endnu mere effektivt og virkningsfuldt sving.
Der drives ud.
Mens I spiller fjerde hul færdigt, iagttager du hele tiden, hvad din makker gør i de forskellige situationer:
Hvad er det, der gør hans sving elegant:
Hvordan kunne du gøre dit sving endnu mere SMIDIGT og ELEGANT?
I går nu videre til næste hul, hvor du nu har et endnu mere effektivt, virkningsfuldt og elegant sving.
Der drives ud.
Mens I spiller hullet færdigt, lægger du mærke til, hvordan du nu har fået et endnu mere effektivt, virkningsfuldt og elegant sving.
I går videre til denne lille rundes sidste hul.
Der drives ud.
Mens I spiller hullet færdigt og nærmer jer klubhuset, nyder du endnu engang omgivelserne, og det, at spille sammen med et af dine golfidoler.
Bliv siddende afslappet et par minutter og bare nyd det.
Velkommen tilbage til virkeligheden. . . .
Du kan imidlertid meget let selv lave din egen ”guidede tour” indenfor enhver anden idræt. Nedenfor er anført et par eksempler på, hvordan golfdelen kan byttes ud med elementer fra din idræt.
1. Håndbold som eksempel: - Straffekast.
- Hvad er det, der gør ham til en god straffekastskytte?
- Hvordan forbereder han sig til kastet ?
- Hvordan placerer han sig ved straffekastlinien?
- Læg mærke til kroppens stilling(er)
- Hvad er det, der netop gør hans måde at skyde straffekast på EFFEKTIVT, VIRKNINGSFULDT, ELEGANGT og SMIDIGT?
2. Badminton som eksempel: - Netspil.
- Hvad er det, der gør ham til en god badmintonspiller?
- Hvordan bevæger han sig hen imod bolden (skridtlængde…kropsstilling osv.)
- Hvordan holder han på ketsjeren?
- Læg mærke til hans kropsholdning - osv.
- Hvad er det, der netop gør hans måde at spille badminton på EFFEKTIVT, VIRKNINGSFULDT, ELEGANGT og SMIDIGT?
Det er ikke kun inden for idrætslivet, at denne type træning er effektiv.
Den kan fuldt ud lige så godt komme til sin ret inden for f.eks. erhvervslivet.
3. Erhvervslivet som eksempel: - Forhandling
- Hvad er det, der gør ham til en god forhandler?
- Hvordan sidder han ved forhandlingsbordet?
- Hvordan er hans kropsholdning?
- Læg mærke til, hvorledes han bruger sine hænder.
- Læg mærke til, hvorledes han bruger sine øjne.
- Læg mærke til, hvorledes han bruger sproget - osv.
- Hvad er det, der netop gør hans måde at forhandle på EFFEKTIVT, VIRKNINGSFULDT, ELEGANGT og SMIDIGT?
Det er naturligvis helt op til dig, at sætte de elementer ind, der netop er af vigtighed for dig, ligesom du selvfølgelig kan ændre indholdet af turen løbende, så det bliver din helt personlige oplevelse, skræddersyet til lige netop DIT behov.








Ingen kommentarer til "Mentaltræning: Vær din egen tourguide"
Indsend kommentar