McIlroy og Bradley nyder livet på Bermuda

Keegan Bradley slog under tirsdagens runde sit livs bedste slag (Foto: Getty Images)
Keegan Bradley slog under tirsdagens runde sit livs bedste slag (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

McIlroy  og Bradley fører på Bermuda, hvor både Schwartzel og Clarke havde en skidt dag på kontoret  

U.S. Open vinderen Rory McIlroy skød en 67’er på førstedagen af PGA Grand Slam, der spilles over to dage på Bermuda.

Samme score opnåede vinderen af PGA Championship, Keegan Bradley, og dermed deler de føringen.

Bradley lavede bl.a. egale både på 5. hul og på 7.hul, hvor han slog en 6-jern ind til en halv meter fra pinden.

- Det bedste slag jeg har slået i hele mit liv, forklarede Bradley efter runden.
  
U.S. Masters vinderen Charl Schwartzel og British Open vinderen Darren Clarke havde ikke ligefrem en god dag på kontoret. Schwartzel var rundt i en 74’er(+3) og Clarke 77 (+6).

Clarke var tydeligt skuffet efter runden og forklarede, at han bestemt ikke var kommet til Bermuda for at spille så dårligt.

- Det er klart, at jeg er skuffet. Jeg kæmper både med mit sving og min boldflugt. Og hvis du så ovenikøbet putter rigtig skidt, så er det sjældent, at man ender op med en god score, lød det opgivende fra Clarke.


1 kommentar "McIlroy og Bradley nyder livet på Bermuda"

Hvor kan man se turneringen

Hej er der nogen som ved hvor man kan de turneringen? Kan ikke se at Viasat golf viser den