Masser af bid i Kiawah
Af Robin Barwick
Der er langt farligere ting end bogeys i hazarderne på PGA Championship-banen Kiawah Island
Der er mere end en grund til at spillerne ved PGA Championship på Kiawah Island skal holde sig ude af roughen i denne uge. Bortset fra det indlysende ønske om at holde antallet af slag på et minimum, så er der også masser af dyr med skarpe tænder, der bor i marsken og det lange græs omkring Ocean Course.
Under første runde blev spillet kortvarigt afbrudt på 14. hul, da en sort slange blev træt af at få sit udsyn til golfbanen spærret af tilskuerne. Den fire-fod lange, ikke-giftig slange gled ind under tovene ved green, og ville være sluppet afsted med sit foretagende, hvis ikke det var for det skrig, som en kvindelig tilskuer udstødte, da slangen gled forbi hende mens hun sad i græsset.
10 meter væk tog Adam Scott en pause, før han slog sit bunkerslag til 14. green, mens hans spillepartner Sergio Garcia viste beundringsværdige slangetæmmer færdigheder. Spanieren tiltrak sig slangens opmærksomhed med hovedet af sin putter, og fik den gelejdet tilbage i det lange græs bag tilskuerne.
Mens sorte slanger er uskadelige for mennesker, er der også de meget giftige cottonmouths og klapperslanger på Kiawah Island.
Men de største tænder omkring Ocean Course tilhører de 600 alligatorer, der bor i og omkring banens mange ferskvandsmoser. Hvor der er vand på Ocean Course, er der også alligatorer. De amerikanske alligatorer kan blive op til 4 meter lange, og Perry Baker fra South Carolinas Department of Parks beskriver faren således:
- De alligatorer man kan se, udgør ikke en fare. Det er dem, man ikke kan se, man skal bekymre sig om.
På trods af de mange alligatorer på Kiawah, er det trods alt overraskende, at kun en golfspiller i løbet af de sidste 10 år er blevet bidt. Det var en svensk gæst, der prøvede at fange en baby alligator. Han fik mere end han regnede med, men levede til at fortælle historien.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Mercedes-Benz - den officielle bil til US PGA Championship

3 kommentarer til "Masser af bid i Kiawah"
ehehhehe... 14 meter..
ehehhehe... 14 meter.. or'nlig syg alligator ;)
Den Amerikanske alligator
Den Amerikanske alligator bliver normalt mellem 3 - 4,5 meter, og det størst kendte eksemplar er på ca. 6m, så mon ikke der skal stå 14 ft svarende til ca. 4,3 m
Naturligvis
Det har I naturligvis ret i. Vi har hermed sendt den amerikanske alligator på skrump