Mark Haastrup spiller ECCO Tour

Mark Haastrup vil finde kampformen på ECCO Touren (Foto: Getty Images)
Mark Haastrup vil finde kampformen på ECCO Touren (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

ECCO Touren kan for første gang i år præsentere en vaskeægte danske europatour-stjerne på dansk grund, når Mark Haastrup på onsdag stiller til start i Danfoss Masters på Royal Oak.

Hvis spillerne på ECCO Touren er i tvivl om, hvor gode de skal være for at nå på europatouren, får de i denne uge mulighed for at se det på nærmeste hold på Royal Oak, hvor Mark Haastrup er på startlisten. 
 
Den danske europatourspiller har siden efteråret døjet med en håndskade og måtte så sent som i weekenden trække sig fra Iberdrola Open på Mallorca. Men skaden viste sig heldigvis at være mindre slem end først frygtet, så nu er Haastrup klar til at kaste stjernestøv over ECCO Touren.
 
- Jeg fik nogle smerter, som jeg ikke havde prøvet før, så jeg valgte at trække mig for at være sikker på, at jeg ikke forværrede noget. Fysioterapeuterne fortalte mig, at det ikke var alvorligt, så jeg holdt 48 timers pause. I dag har jeg trænet med Magnus (Landström) og det gik fint, så jeg er klar, siger Mark Haastrup, som ser frem til at få nogle golfrunder under vesten: 
 
- Jeg kunne have været med på Madeira i denne uge, men det var en lang rejse og fem runder inklusive prøverunde var måske i overkanten. Nu ser jeg frem til at træne nogle af de vigtige ting i en turnering, hvor der ikke er helt det samme pres. Men jeg ser frem til at præstere i en turnering og betragter Danfoss Masters som en god træningsturnering inden nogle hårde uger på europatouren. Men jeg vil gerne rundt i en god score, og så vil jeg selvfølgelig ikke tabe til de der gutter, siger Mark Haastrup om ECCO Tour-spillerne, som han kender så mange af i forvejen. 
 
- Jeg vil også gerne hjælpe ECCO Touren, som gør et rigtig godt stykke arbejde og er en vigtig brik i forhold til at komme videre i karrieren. Det er en god tour, og jeg glæder mig til at spille, siger Mark Haastrup. 
 
Mark Haastrups ECCO Tour-eventyr indledes onsdag kl. 9.00, hvor han går ud i en rigtig publikumsbold med de to seneste vindere på ECCO Touren i form af Knud Storgaard, der sidste uge vandt Samsø Classic, og svenske David Palm, der triumferede i Jeld-Wen Masters i Himmerland for 14 dage siden. 
 
ECCO Touren får også senere i år besøg af danske europatour-spillere, når både Thorbjørn Olesen og Andreas Hartø stiller til start i Actona PGA Championship presented by Freja & Thorbjørn Olesen på Lübker.  

Ingen kommentarer til "Mark Haastrup spiller ECCO Tour"

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Der er dømt stjernetræf på Royal Golf i weekenden, når KidsAid Fonden byder velkommen til det årlige velgørenhedsarrangement GolfAid, hvor overskuddet går til syge og svage børn i Danmark.
I weekenden mødes nogle af landets største TV-, musik- og sportsstjerner på Royal Golf Center i København. Det sker, når KidsAid Fonden byder velkommen til det...

Tourspillernes Hemmeligheder: Rasmus Hjelm har et oplagt bud på en golfregel, som det kun kan gå for langsomt med at afskaffe. Læs her, hvilke ændringer tourspillerne helst så i golfspillet

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag. Hvilke ændringer ville du helst se i golfspillet? Rasmus Hjelm: Puha, når man endelig får chancen for at nævne et par ting, så glemmer man dem med det samme.
Golfnyheder på din hjemmeside

Nu kan du få nyhederne fra Golf.dk på din egen hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside og er vild med golf, så har Golf.dk et godt tilbud til dig.

Læs mere her

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.

Annoncer der betaler sig

Golf.dk er uden sammenligning det største golfsite i Danmark og din mulighed for at ramme en rigtig interessant målgruppe.

Læs mere her

Travelmarket giver dig det samlede rejse overblik. Søg blandt tusindvis af tilbud fra rejsebranchens selskaber. Vi finder den billigste flybillet for dig.

 

 Find din rejse her