Lumske Lübker byder på finaledrama

Daisy Nielsen bejler efter en hård sæson til DM-titlen på Lübker.

Printer venlig versionSend til en ven

Christian Gløët og Nicole Broch Larsen er i front ved DM slagspil, men alt kan ske i søndagens finale

Lübker Golf Resort på nogle lidt blæsende efterårsdage er en af de rigtig store udfordringer og på mange måder en rigtig fin ramme omkring DM slagspil.

Udfordringerne var meget hårde fredag, og selv om der blev blødt lidt på pindplaceringer lørdag var der stadig dømt store udfordringer. 

- Det var rigtig fine forhold, når man tager i betragtning, at det var en efterårsdag. Det var flot over Lübker, og selv om der var halvanden time med rimelig kraftig blæst var det stadig en god dag. Det er selvfølgelig udfordrende at spille banen, men som et par af landstrænerne sagde, så er det helt fint, for det er jo også de forhold, som spillerne er oppe imod, når de er til turneringer i udlandet, fortæller turneringsleder Henrik Bank Nielsen til Golf.dk

I herrrerækken har Christian Gløët fra Møllaåens Golfklub taget teten. Han imponerede lørdag, da han trodsede en snemand med en otter på et par 4 hul. Det var nemlig den eneste mørke plet på kortet, som ellers bød på tre birdies til en runde i 73 slag (+1).

Christian Gløët har fem slag ned til andenpladsen, hvor Furesøs Frederik Dreier er placeret i -10, og han har sin klubkammerat Benjamin Poke lige i hælene i -11.

Hos damerne er der lagt op til en tæt og intens finale. Nicole Broch Larsen indtog førstepladsen, da hun som den første i feltet kom rundt i par med en anden runde i 72 slag. Men tredje runde bød på en 78’er, og så rykkede dramaet nærmere. Hillerød-profilen er samlet i +14, og det er kun et slag foran Daisy Nielsen. Hun har haft en hård sæson, men i en af sæsonens største udfordringer på dansk grund er hun altså tilbage i en topstrid og igen i en finalebold.

Sidste spiller i finalebolden er Charlotte Kring Lorentzen, og hun er kun tre slag fra førstepladsen.


6 kommentarer til "Lumske Lübker byder på finaledrama"

DM slagspil

Flot gået Tobias, at levere turneringens bedste og eneste runde under par, og så netop klare cuttet efter to tunge runder.

Danmarks Bedste, men også klart sværeste bane.

Henrik Bank Nielsen udtaler at "det er jo også de forhold, som spillerne er oppe imod, når de er til turneringer i udlandet."

Det er meget sjældent at forholdene er så svære, også til "turneringer i udlandet". Jeg har selv spillet mange turneringer i udlandet og mindes kun et par gange at have spillet en bane der har været lige så svær som Lubker har været de seneste par dage.

Kæmpe tak til Lubker for at afholde DM, vi er mange der håber at det ville kunne lade sig gøre at afholde en årlig elite turnering på Lubker. Den kunne hedde Danish Master, eller Danish Open!

Læs nu hvad der står...

DANSK GOLFER, du skriver at "Henrik Bank Nielsen udtaler at...", han henviser blot til udtalelse fra landstræner. Læs nu hvad der står, jeg synes generelt at det er en meget negativ ånd der skrives i herinde. Prøv at komme med en positiv indstilling til tingene, så bliver det ofte derefter. Jeg er dog enig i at det er svære forhold, og at pindene står til den svære side.

Du har helt ret...Folk er

Du har helt ret...Folk er meget negative når de skriver her.
Det var ikke min mening at fremstå negativ. Det var en ros til banen og folkene omkring Lubker.
Lubker er svær, men også fair og det er en af grundene til at den er Danmarks klart bedste golfbane.

Daisy

Dejligt at se Daisy er med igen.

STORT TILLYKKE CHRISTIAN

Du er et stort forbillede for de andre juniorer i klubben! Din træningsindsats og din fremtroning og ikke mindst dine fremragende resultater.