LPGA-spiller tog sit eget liv
Af Henrik Søe
Erica Blasberg blev fundet død 9. maj i sit hjem i Nevada, og efter en langvarig proces har efterforskerne i Las Vegas nu konstateret, at årsagen til den 25-årige spillers død var selvmord.
- Kvælning var hovedårsagen, men fundet af en lang af medicin i kroppen spillede også en væsentlig rolle, siger retsmediciner Michael Murphy.
Politiet har dog ikke afsluttet sagen endnu, idet man har udstedt en arrestordre på Blasbergs læge, Dr. Thomas Hess.
Lægen, der foretog alarmopkaldet fra Blasbergs hus, har indrømmet, at han både nåede at fjerne receptpligtig medicin og et selvmordsbrev, inden politiet nåede frem til huset i forstaden Henderson.
Erica Blasberg var i gang med sin sjette sæson på LPGA Touren, da hun døde. Hendes bedste år var i 2008, hvor hun tjente 113,000 dollar i præmiepenge.







Ingen kommentarer til "LPGA-spiller tog sit eget liv "
Indsend kommentar