Lokal helt stjal Thorbjørns titel

Æv æv. Det blev en dag til glemmebogen for Thorbjørn Olesen. Foto: Getty Images.

Printer venlig versionSend til en ven

Det, der fra start lignede en sejrsmarch, endte som en kæmpe nedtur for Thorbjørn Olesen. Med en runde i 74 slag blev det til en femteplads – fem slag efter Bernd Wiesberger.

Det blev desværre ikke til Thorbjørn Olesens anden European Tour-titel, da han på sidstedagen af Lyonness Open powered by Greenfinity måtte se den lokale helt Bernd Wiesberger løbe med hædren og de godt €167.000.

Olesen startede solidt og med en birdie på tredje hul lignede det, at han skulle cruise sig igennem eftermiddagen og frem til titlen. Trods flere løse slag fra Olesen end tidligere i turneringen holdte han sig -1 for dagen efter ni huller, og halvvejs førte han med fire slag. Danskeren var blandt andet i vandet på 7. hul, men reddede alligevel en par med et godt approachslag og et fremragende put.

Men birdierne udeblev og samtidig fandt Wiesberger storspillet frem. På fem huller hente østrigeren fem slag på Olesen, og imens Wiesberger fortsatte birdiestimen, faldt danskeren sammen.

Det blev til en bogey på 14. hul, og da han stod på 17. tee var han to slag efter Wiesberger. Chancen for et omspil var stadig til stede, men desværre sendte Olesen sit drive i træerne og måtte notere en bogey. Meget sigende for de to spilleres dag, så havde Wiesberger få minutter forinden slået sit drive ind i de samme træer, men hans bold ramte et træ og tog plads midt på fairway.

På 18. hul blev nedturen total for en slukøret Olesen. Dagens tredje bogey sendte stortalentet ned på -14 og dermed blev det til en femteplads, som indbringer €42.400.

Wiesberger vandt i -19 efter han birdiede syv ud af de sidste ti huller. Irske Shane Lowry og franske Thomas Levet delte andenpladsen i -16, og svenske Rikard Karlberg blev nummer fire i -15.

Den anden dansker, Thomas Nørret, sluttede af med en 71’er (-1) og faldt tilbage til en delt 26. plads i -6. Efter en forfærdelig start med tre bogeys på de første otte huller kom han tilbage med birdies på 9., 10., 13. og 15. hul.


2 kommentarer til "Lokal helt stjal Thorbjørns titel"

??

stjal sejr?

Husk det med at den tykke dame skal være færdig med at synge inden noget kan tages for givet.

- - Og når man nu selv lader døren stå på vidt gab i de sidste 2 runder.

Men forhåbentlig lærer den unge mand at vindermode specielt gælder finalens sidste 9.

God vind Thorbjørn.