Efter en lang rejse med Air France til Paris, TGV-hurtigtoget til Rennes og halvanden time i bus, nåede vi efter otte timer den lille badeby Pleneuf Val André mellem Saint-Malo og Saint-Brieue i det nordlige Bretagne i Frankrig. Hav, klipper og store sandstrande, hvor tidevandet laver om på landskabet to gange om dagen, var det imponerende syn, som mødte os.

Vi er nu ikke kommet for at bade, selvom vandet endnu er til det her i september. Det er golfbanerne, der lokker. For herude skjuler der sig en af Frankrigs bedste golfbaner. Klassificeret blandt de ti bedste af Peugeot Golf Guide på højde med Royal Mougins i Cannes. Navnet er Pléneuf-Val André, en 18-hullers bane 5.797 meter, par 72. Fra det beskedne klubhus kan man skue ud over det mægtige Atlanterhav med sandstrande og forrevne klipper så langt øjet rækker. Golfbanen ligger udfordrende og indbydende med sine grønne fairways og ondulere greens, omkranset af rough de fleste steder, som vi kender det fra links og seasidebaner i Skotland.

Med vinden i spil
Banen er ti år gammel og designet af franskmanden Alain Prat. De første ni huller er placeret i et let bakket terræn og går ind mod land og væk fra vandet, men allerede på 5. hul viser kysten sig igen, og på de allerfleste huller kan man se det krystalblå hav. Rundt om greens er der placeret rigeligt med bunkers, som alt for ofte kommer i spil. Greens er ualmindelige ondskabsfulde, lynhurtige og svære at læse for en almindelig middelhandicapper. Adskillige tre-puts er desværre virkeligheden i dag. 

Ved 9. hul åbner banen sig til de store vidder ud mod havet og når sit højeste ved 10., 11. og 12. hul, hvor man fra plateauet har udsigt ned over en uendelig stor strand, der trækker sig mod øst til pynten Cap d’Erquy.

10. hul ligger parallelt med havet. Et kort par 4 hul på 287 meter fra gul og 258 meter fra rød. Nemt at gå til, hvis vi kun kigger på scorekortet. Men greenen er godt skjult bag træer og buske dog leg til højre, og man skal have spillet banen tidligere for at vide, hvor man skal placere sin bold fre teestedet. 11. hul er absolut banens signaturhul. Et par 5 hul, hvor drivet falder 50 meter. Hullet bør egentlig spilles fra back tee, der er placeret højt oppe på en klippe, for udsigten herfra er formidable. Når vinden er på sit højeste er dette hul nok en del sværere, end da vi spillede banen, hvor der nærmest var vindstille. De lokale fortalte, at det kan koste både fire og fem slag på en runde, når vinden viser tænder. Kan man ramme fairway og kun bruge to put er der gode muligheder for at spille til sit handicap – i hvert fald på en vindstille dag. Det er absolut en bane, som man får lyst til at spille igen. Prisen for 18 hullers ligger mellem 29 og 43 Euro. Det er mulighed for forskellige rabatter.

Frankrigs næstældste bane
Når vi nu er på de kanter, er det oplagt at tage forbi Dinard og se, hvad en af Frankrigs ældste baner har at byde på. Dinard Golf Club ved Saint-Briac-Sur-Mer er fra 1887 og tegnet af skotten Tom Dunn. 

Vi er her i højt solskin og meget lidt vind. Banen ser tilforladelig ud, men den skulle vise sig at være ganske udfordrende. Fairways er som naturen har skabt den med masser af buler, på nær nogle få huller, og greens for det meste svære at beregne. Udsigten er uovertruffen med havet som baggrund fra det meste af banen. Nogle gange når det helt ind til land, til andre tider ligger de små både på den nøgne sandbund, når havet har trukket sig tilbage.

Klubhuset er netop blevet restaureret, men har bevaret sin oprindelige og originale charme. Fra terrassen, hvor vi nød sensommersolen og fik lidt at spise, er der er pragtfuld udsigt ud over banen, som er åben hele året rundt.

Golf i Bretagne kan anbefales, 32 golfbaner venter. Fra historiske links til baner i blomsterbevoksede hedelandskaber. Og på grund af det milde kystklima er banerne åbne året rundt.

Bragt i Dansk Golf nummer 7, 2003