Line Vedel leder danskerne
Af Martin Rahbech
Den sønderjyske rookie er bedste dansker efter første runde i Ladies Swiss Open
Mens Line Vedel i 2010 gik fra succes til succes i sin sidste amatørsæson, så har der været lidt længere mellem succesoplevelserne i denne sæson, hvor hun for første gang prøver kræfter med Ladies European Tour.
Efter de første 18 huller i Deutsche Bank Ladies Swiss Open er Line Vedel bedste dansker på 28. pladsen efter en runde i 70 slag (-2). Der kom en bogey på kortet på det hendes fjerde hul – banens 13. Men hun ramte momentum med tre birdies på de sidste fire huller på bagni. Resten af runden klarede hun i par efter en bogey og en birdie.
Lisa Holm Sørensen var noget mere ustabil og brugte 76 slag (+4) efter en dobbeltbogey, seks bogeys og fire birdies.
