Leth Simonsen kæmper for amerikansk pro-karriere

Martin Leth Simonsen er kommet godt fra start i sin kamp for en plads på Web.com Tour

Printer venlig versionSend til en ven

Martin Leth Simonsen har klaret første trin på Q-School til Web.com Tour

Web.com Tour er i Danmark mest blevet kendt via Sebastian Cappelen, som i 2014 var tæt på at rykke videre på PGA Touren, men altså er fortsat med at spille på Web.com Tour.

Nu er det realistisk, at der kan komme mere dansk på Web.com Tour. Martin Leth Simonsen har færdiggjort sin collegekarriere på Texas el Paso og er skiftet over til en professionel karriere.

Han fik sin debut ved Made in Denmark, hvor det blev til et klaret cut og en 81. plads.

Nu arbejder Leth Simonsen på at få et amerikansk ben på den professionelle karriere. Han spillede i denne uge Q-School til Web.com Tour på ArborLinks i Nebraska, og det klarede han 24-årige aalborgenser rigtig fint med en 18. plads efter de fire runder. De 24 bedste og lige kvalificerede sig til Second Stage.

Efter en åbningsrunde i par fulgte han op med tre 70’ere på stribe til en total i -6.

I finalerunden var det en eagle på 16. hul, der reelt sikrede avancement til Second Stage, der bliver spillet 10. – 13. november samt 17. – 20. november.


1 kommentar "Leth Simonsen kæmper for amerikansk pro-karriere"

Den amerikanske vej...

Tillykke til Martin Leth Simonsen og held og lykke på second stage.

Jeg synes det er cool at flere danskere prøver at komme ind på PGA Touren via de amerikanske pro-tours. Jeg synes at svenskerne i mange år har vist at man skal satse 100% på at spille i USA, hvis man vil klare den på PGA Touren.

Hvis man kan klare sig ind på web.com så er der langt højere pengepræmier end på challgenge touren, så man kan i højere grad klare den økonomisk uden at have penge med hjemmefra.

Eftersom at stadig flere danske amatører spiller college-golf så kunne man håbe at de ligesom Cappelen og nu Leth-Simonsen satser på at gå den amerikanske vej...