Lars Larsen gjorde det igen

Lars Larsen vandt for andet år i træk

Printer venlig versionSend til en ven

Jysk-milliardæren vandt Skottematch for andet år i træk

Lars Larsen havde svært ved at få armene ned, da han tirsdag for andet år i træk var med på vinderholdet i ”Skotteklanens Pro/am” på Old Course i Himmerland Golf & Spa Resort.

- Larsen spillede fornuftigt hele vejen rundt, og da Jens Veggerby, som også var med på vinderholdet, heller ikke klattede det hele væk, så var sejren i hus, fortæller holdets Pro, Danny Sejer til Golf.dk.

Skotteklanens Pro/am er en turnering med deltagelse af ni-ti hold, først og fremmest bestående af inkarnerede Himmerlandsgolfere.

- Vi havde en fantastisk runde, hvor vi samtidig kunne nyde, hvordan arbejdet med omlægningen på New Course skrider frem, fortæller Danny Sejer.

Lige nu tyder alt på, at man kan afvikle en ”Soft Opening” af New Course i september. Og herefter er det spændende, hvad der så sker.

- Som det ser ud nu, bliver det en fantastisk bane med store udfordringer. Og lad os da bare håbe, at den om et par år eller tre kommer til at lægge græs til en Europa Tour i Danmark. Det vil være stort, siger Danny Sejer, der selv bruger en del af sin tid i Himmerland.

Og visionerne er der. Det lægger Lars Larsen ikke skjul på.

Og hvem ved, måske er Lars Larsen med på vinderholdet, når der om 2-3 år spilles Pro/am som optakt til den anden europatour turnering på dansk grund.

Lige nu, er det kun Old Course der er åben. Den meldes til gengæld i perfekt stand med hurtige greens. Og midt i al ”byggerod” er der masser af gode tilbud både på ophold og green fee.


5 kommentarer til "Lars Larsen gjorde det igen"

En lukket turnering uden

En lukket turnering uden offentlig interresse. Er der nyhedsværdi eller vil I til at dække alle herreaftener i Himmerland hvor Larsen deltager.

Ole

Sikke en positiv tilgang til verden. Fandme mange brokhoveder som spiller golf - Øv !!!

Reklame

Det er vel bare lidt gratis reklame for Hilmmerland - og Kai takker Lars Larsen og Himmerland Spa for en gratis greenfee og lidt massage!!!

Men generelt er det fuldstændige ligegyldige informationer og historier på denne side!!

Jeg vil egentlig bare gerne føres direkte til www.golfbox.dk!!

Reklame

Det er vel bare lidt gratis reklame for Hilmmerland - og Kai takker Lars Larsen og Himmerland Spa for en gratis greenfee og lidt massage!!!

Men generelt er det fuldstændige ligegyldige informationer og historier på denne side!!

Jeg vil egentlig bare gerne føres direkte til www.golfbox.dk!!

Reklame eller ej.....

Dem som brokker sig over dette indlæg, må være dem, som ikke forstår at skelne imellem sjov, og alvor.......
Hvorfor skal alt være så f...... seriøst.....vi er en flok Himmerlands drenge som igennem flere år, har spillet vores egen lille pro/am, og hygget os med det.....og så har den kære Hr.Larsen vundet et par år i træk......
I kan være sikre på, at han har fået kamp til stregen.....
Så derfor....dem som tage sjov for sjov, og alvor for alvor....har fattet begge dele lige dårligt........tillykke med det flotte resultat Lars.......og det hold, du nu have i år......