Lang lørdag i Liverpool
Af Martin Rahbech
Anden runde i Women’s British Open kom aldrig i gang fredag, så der venter to runder lørdag
Den historiske bane Royal Liverpool Golf Club at Hoylake er en stor udfordring i sig selv. Men fredag gik den fra rigtig svær til uspillelig, da der var voldsom blæst over området.
Derfor blev det efter flere udsættelser besluttet at annullere fredagens spil. Der bliver dog alligevel satset på at afvikle turneringen indenfor den planlagte tid, men man er om nødvendigt klar til at forlænge turneringen til mandag.
I første omgang handler det om at spillet sat i gang igen, og så håber på fine vilkår lørdag. Anden runde bliver sat i gang lørdag morgen kl. 6.50 lokal tid.
Line Vedel nåede ikke at prøve kræfter med banen, men selv de spillere, som fik taget hul på deres runde, starter med et rent scorekort, når anden runde sættes i gang lørdag.
Line Vedel starter sin finalejagt fra en 125. plads.
.gif)