Landskamp i long driving

Norske Elias Bertheussen er med på det norske long driving "landshold" (Foto: ECCO Tour)
Norske Elias Bertheussen er med på det norske long driving "landshold" (Foto: ECCO Tour)

Printer venlig versionSend til en ven

Hvem slår længst? Danmark, Sverige, Norge, Finland - eller et par lokale gutter fra Kokkedal. Svaret kommer på onsdag, når ECCO Touren i forbindelse med Willis Masters byder på landskamp i longdriving.

Der bliver smæk for skillingen i Kokkedal på onsdag, når ECCO Touren varmer op til Willis Masters med en landskamp i “long driving”.

Forud for Willis Masters, der indledes torsdag, arrangeres en uofficiel landskamp mellem en række spillere fra Danmark, Finland, Norge, Sverige - og et par lokale guttrer fra Kokkedal, som skal forsøge at få bolden til at flyve så langt som muligt. Blandt de deltagende spillere er svenske Per Barth, som er i stand til at få bolden et pænt stykke ud over 300 meter,  og de lokale spillere Simon Gundorph og Jacob Roth.

Torsdag indledes hovedturneringen Willis Masters, hvor 130 af Nordens bedste golfspillere kæmper om en samlet præmiesum på 300.000 kroner. Med i feltet finder man en perlerække af stjernenavne - med verdenmesteren Joachim B. Hansen, der har hjemmeklub i Hillerød og den tidligere europatour-spiller Knud Storgaard som et par af forhåndsfavoritterne til titlen og førstepræmie-checken på 54.000 kroner.

Men Hansen, Storgaard og de øvrige favoritter kan forvente kamp til stregen af de mange lokale håb, som også stiller til start i Kokkedal - heriblandt Jesper Lerchedahl, Jakob Hommel-Hansen, Jacob Roth, som alle kender banen som deres egen bukselomme. Desuden er der i Willis Masters “comeback” til et par gamle stjerner i form af Kokkedal-drengen Nils Rørbæk, som får chancen for at vise sit værd i kampen mod alle de unge kometer og den tidligere challengetour-spiller Christian Færgemann.

Golffesten i Kokkedal indledes allerede tirsdag med en pro-am-turnering. Landskampen i long driving afvikles efter planen onsdag kl 18.30. Selve turneringen spilles fra torsdag til lørdag, hvor der er finalerunde. Der er gratis entré i Kokkedal Golfklub.  

Se  eccotour.org for mere info.

“Landsholdene” i Longdriving-konkurrencen ser således ud (med forbehold for ændringer):

Danmark:
Joachim B. Hansen
Jacob Lauridsen

Sverige
Per Barth
David Jonsson

Norge
Elias Bertheussen
Henrik Wessel Kokkim

Finland
Tuomas Tuovinen
Tuomas Pollari

Team Kokkedal
Simon Gundorph
Jacob Roth

Hver spiller får to drives, hvoraf det bedste tæller til holdets samlede score.

 


3 kommentarer til "Landskamp i long driving "

Øv Simon skulle være med

Øv mener klart Simon Bregendahl burde være med, han slår uhyggeligt langt!!

Kokkedal har så en af de

Kokkedal har så en af de korteste driving ranges i dk..:)

@Knud

Hej Knud. Om det er den korteste kan diskuteres, men ja den er alt for kort!!!

Heldigvis skal spillerne til det pågældende arrangement slå ud fra rød tee på 18. hul.

Er ikke sikker, men går ud fra de skal ramme fairway for at få et slag til at tælle!

God vind til alle.

Og til The Eagle: Det er jo kun et arrangement for deltagerne af Willis Masters.