Krone Golf Tours er opkøbt
Af Henrik Søe
Krone Golf Tours, en af de større danske golfrejsearrangører, er blevet en del af Kuoni-koncernen
Kuoni – og dermed Apollo i Skandinavien – har pr. den 1. september 2010 opkøbt aktiverne i det københavnsk baserede Krone Golf Tours, oplyser Apollo i en pressemeddelelse.
Kuoni vil med opkøbet skabe sammenhæng mellem Krone Golf Tours og den svenske golfrejsespecialist Golf Plaisir, som Kuoni opkøbte i 2008, ligesom man vil strømline salget af golfrejser til Apollos sports- og familieresort, Playitas, som også har golf på programmet.
- Ved at knytte det nyopkøbte selskab til Golf Plaisir vil Kuoni og Apollo være i stand til at skabe fornuftig synergi. Målet er herudover at udvide golfdestinationspaletten til Egypten og De Kanariske øer, da begge områder tilbyder en lang række ypperlige golfbaner, ikke mindst på Fuerteventura med sports- og familieresortet Playitas, der har egen 18-hullers golfbane. Herudover er Apollo meget stærk i online salg, hvilket vil komme Krone Golf Tours til gode, siger Jan Lockhart, adm. dir. i Apollo.
Krone Golf Tours blev etableret i 2003 og opnåede i forretningsåret 2008/2009 en omsætning på 23 mio. kr. Alle nuværende fire medarbejdere bliver ved opkøbet en del af Kuoni og Krone Golf Tours siddende direktør vil fortsætte som ansvarlig for produktion og salg af golfrejserne.







1 kommentar "Krone Golf Tours er opkøbt "
Efterårsferie
Vi har ingen kommentarer for så vidt, at det ikke har nogen indflydelse på den ferie, vi har købt hos
Indsend kommentar