Kort putter gav bonus for Adam Scott

Adam Scott beviste, at han kan vinde uanset om det er en lang eller kort putter, der bliver brugt. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven
Adam Scott vandt The Honda Classic, og nu er det ikke nødvendigt at snakke så meget om putteren længere

Et putt for birdie fra knap fem meter blev en perfekt start på finalerunden ved The Honda Classic for Adam Scott.

Det var jo ikke det længste putt, men det var et putt, der blev et af de vigtigste for finalerunden.

Adam Scott startede finalerunden side om side med Sergio Garcia, og ingen blandede sig i den duel, og Adam Scott gav ikke føringen væk.

- Det var en god følelse at slå det putt og se det gå i hul. Det var jo en rigtig drømmestart, som satte farten og gjorde det klart, at det var mig og Sergio hele dagen. Jeg tror bare, det var en beroligende faktor, sagde Adam Scott.

Føringen blev øget til to slag efter endnu et vellykket birdieputt, der blev sænket på femte hul. Det var blot fra godt tre meter, men han leverede varen.

Og puttingen var jo en faktor. Ikke mindst fordi Adam Scott er jo en af de spillere, der har været nødt til at skrotte den forankrede putter. Han spiller igen med den korte putter. Men det var ikke noget forhindring.

- Det er jo nok godt for alle, som kan lide at snakke om det, og så er det jo også godt for mig. Det er også godt for mig, fordi nu behøver vi nok ikke at gå så meget op i det længere, konstaterede Adam Scott overfor pressen.

Sejren ved The Honda Classic var karrierens 12. på PGA Touren for 35-årige Adam Scott.

Han sluttede med en total i -9 et enkelt slag foran Sergio Garcia.

I kampen blandt alle de andre endte Blayne Barber og Justin Thomas på den delte tredjeplads, mens Graeme McDowell sluttede på femtepladsen.