Konkurrence: Kan Thomas Bjørn slå Golf.dk?
Af Claes Meldal

Kom med et frisk gæt og vind flotte præmier: Hvor mange slag smider Golf.dk’s udsendte til Thomas Bjørn på Penha Longa-banen i forhold til Bjørnens eminente 65’er i Estoril Open i fjor?
For at markere Bjørnens fantastiske sejr, der blev startskuddet på hans tilbagevenden til den absolutte europæiske elite, besluttede Golf.dk sig for at lave en konkurrence. Thomas Bjørn gik en forrygende 65’er på tredjedagen af Estoril Open sidste år, hvor han kørte sig i stilling til den samlede sejr. Og nu er det din tur til at lægge hovedet i blød.
Hvor mange slag tror du, at en ganske almindelig vinterrusten klubgolfer sætter til i forhold til Thomas Bjørn?
Her er lidt nyttig baggrundsviden, som muligvis kan lede dig på rette spor – eller måske på vildspor. Du kan læse mere om banen her, og før runden på Penha Longa noterede jeg et par ting ned om banen, dagsformen og forventningerne:
- Penha Longa er designet af Robert Trent Jones Jr. og er sindssygt smuk, kuperet og drønsvær
- Jeg lavede blot 19 point dagen før med adskillige kriser, udfald og deciderede katastrofer undervejs
- Vejret siger overskyet med frisk vind, og de har lovet regnbyger i løbet af dagen
- Greens ser ubehageligt hurtige og kuperede ud (treputts bliver svære at undgå)
- Jeg føler mig stadig rusten før årets anden runde efter en alt for lang vinterpause
Hvordan tror du, at det går? Det eneste, du skal gøre, er at klikke på startknappen herunder og indtaste dit navn, mail-adresse og det antal slag, som du tror, at Thomas Bjørn slår Golf.dk's udsendte med. Så er du med i konkurrencen om disse flotte præmier, som du kan se nærmere på i galleriet herover:
1. præmie: Odyssey’s Backstryke Marxman putter
2. præmie: 1 dusin Callaway-bolde
3. præmie: Callaway-kasket - venligst signeret af Hr. Thomas Bjørn

Må den næstbedste mand vinde.








