Kølbæk & Co på sejrskurs
Af Marcus Skovhus
Efter fredagens indledende runder ved Vagliano Trophy fører kontinental-Europa over Storbritannien/Irland
Fredag morgen blev Vagliano Trophy 2011 skudt igang på Royal Porthcawl Golf Club, hvor Therese Kølbøk var med til at sikre kontinental-Europa en føring på 7 ½-4 ½ over Storbritannien/Irland.
Efter formiddagens foursomes, hvor vejret ikke forvoldte spillerne de store vanskeligheder på den krævende bane, var stillingen 2-2. Om eftermiddagen skulle de otte bedste spillere fra de to hold så i duel igen – denne gang i singles. Her viste den danske landsholdsspiller, Therese Kølbæk, hvorfor hun er udtaget til det fornemme selskab med en flot sejr over Holy Clyburn.
Kølbæk, der til dagligt spiller i USA, vandt 3-2 efter en runde, hvor danskeren eliminerede al modstand på de sidste ni huller.
