- Jeg kunne ikke komme ud

Steen Tinnings blodtryk var på kogepunktet i Monte Carlo

Printer venlig versionSend til en ven

Tourspillernes Hemmeligheder: Alt gik galt for Steen Tinning for mange år siden, da han skulle gøre sig klar til Monte Carlo Open. Nåede han sin starttid?

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag.

Hvad er den største fejl, du har lavet under en turnering?

Steen Tinning:
Et år under Monte Carlo Open boede jeg tæt på banen i La Turbie på et lille hotel. Søndag morgen skulle jeg ud i en af de første bolde. Jeg stod op og ville forlade hotellet tidligt om morgenen.

Hoveddøren var låst, så jeg forsøgte bagudgangen. Jeg kom ud i en have med en klippevæg, og der var ingen udgange, der var åbne. Døren, jeg var gået ud af, var nu smækket i, og jeg kunne ikke komme ud af haven.

Efter ca. 15 minutter blev der tændt et lys i et af værelserne ud til haven, og jeg bankede på døren. Det var den franske spiller Emmanuel Dussart, som åbnede døren. Han havde nøglen til hoveddøren.

Jeg kom endelig ud af hotellet og var nu meget forsinket. Jeg satte mig ind i bilen og begyndte at køre mod toppen af bjerget, hvor banen ligger. Halvvejs mod banen ville bilen ikke mere. Stigningen var så stejl, at den næsten tomme benzintank meldte, at den nu var fuldstændig tømt. Jeg holdt i siden på en meget smal vej.

Gudskelov kom der en spillerbus forbi efter 10 minutters tid. Vi skubbede min bil ind i en indkørsel, og jeg fortsatte med spillerbussen til banen. Jeg nåede lige nøjagtig min starttid!

Lasse Sonne Nielsen:
Det må nok være det værste slag i golf - et shank. Jeg kan ikke nævne en specifik situation, men der har været mere end én...