Jason Day: - Jeg er ikke en maskine

Jason Day lavede en sjælden trippelbogey og har et stykke arbejde, der venter, hvis sæsonen skal slutte med en sejr. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Henrik Stenson er alene i front ved TOUR Championship, mens Jason Day efter en sjælden trippelbogey er seks slag bagefter ved sæsonfinalen

Jason Day har virket usårlig på det seneste, hvilket fire sejre i løbet af de seneste to måneder bevidner.

Ved sæsonfinalen, TOUR Championship, forsatte den nykårede verdensetter i samme stil med tre birdies på de tre første huller. Men på par-4 hullet 5. kom der en af de sjældne fejl fra australieren.

Han slog sit teeslag out of bounds, efter det ramte et træ. Han sendte derefter sit tredjeslag i roughen og måtte kæmpe sig til en trippelbogey på hullet. Senere på runden satte han yderligere et slag til på par-4 hullet 16, og samlet endte det med en runde i -1.

-Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg var en maskine, og jeg kan ramme den lige ned hver eneste gang med 315 yards. Men som menneske kommer vi til at lave nogle fejl. Der var to sving, som jeg ville elske at tage tilbage, og det var dem på 5. og 16. Men det bekymrer mig egentlig ikke så meget. Jeg har lavet fejl før. At lave en trippel var skuffende, men det er tidligt I turneringen, så jeg kan ikke dvæle ved det, sagde Jason Day.

Med sin 69’er ligger han på 11. pladsen, og der er seks slag efter Henrik Stenson, der fik en ærgerlig afslutning med en bogey på 17. efter en forrygende runde, der brage han i -8 efter 12 huller med en eagle og seks birdies. 

- Jeg er meget tilfreds med mit spil i dag. Jeg satte et slag til på 17., men det skal ikke ødelægge det positive følelse efter runden, sagde Henrik Stenson, der i sin vilde 2013-sæson vandt TOUR Championship, der også blev spillet på East Lake GC. Samlet har nu spillet den vanskelig bane i -20 på fem runder.

Den langtslående svensker spillede runden uden at tage sin driver i brug, og det var der en helt konkret årsag til.

-Den største trussel er roughen. Hvis du misser fairway vil jeg vurdere, der en meget høj procentmulighed for, at du også misser green derfra. Så at ramme fairway er absolut afgørende, og jeg følte, at jeg gav mine bedste chancer med mit 3-wood og 4-wood på disse huller. Og du vil absolut foretrække at slå et 6-jern fra fairway end et 8-jern fra roughen, fortalte Henrik Stenson, der er to slag foran Paul Casey og tre slag foran Rory McIlroy og Zach Jonsen som de nærmeste forfølgere.