Instruktion: Stol på loftet i dine indspil

Morten Hedegaard har et godt tip til dine indspil (foto: YouTube)

Printer venlig versionSend til en ven

Ugens Tip: I denne uges tip viser Morten Hedegaard, hvordan du med en simpel øvelse kan få god kontakt med bolden i dine indspil

Hos mellem- og højhandicappere ser man ofte, at spilleren ikke rammer bolden ensartet. Man skal ramme bolden først, og det er ikke altid sådan, det går. Når man ikke rammer bolden først, oplever du enten den frygtede flækker, eller du kan ramme jorden før bolden.

Hvis du gerne vil træne dine indspil hjemme i stuen eller i haven, har PGA-træner Morten Hedegaard et godt tip til dig. Du skal bruge nogle ganske enkle remedier: En wedge, en bold, en stol og en bog.

Når du har stillet remedierne op som i videoen herunder, kan du tjekke, om du får ordentlig kontakt med dine indspil. Hvis du har tendens til at skovle bolden i dine indspil, skal du nok indstille dig på at få nogle hakker i din bog.

Du kan desuden gøre øvelsen lettere eller sværere ved at ændre afstanden og højden på stolen i denne øvelse, ligesom du kan bruge bordtennisbolde, hvis de hårde bolde giver for meget drama hjemme i stuen.

Rigtig god træning.