Instruktion: Har du det rigtige grip?

Rune Olsen viser her, hvordan du kan få et korrekt grip på golfkøllen (foto: Erik Thorsen)

Printer venlig versionSend til en ven

Ugens Tip: Har du det rigtige greb på køllen, når du gør klar til at slå dine golfslag? Se en gennemgang af de forskellige griptyper her

Golfproerne rundt omkring i de danske golfklubber vil samstemmende sige, at det er tæt på umuligt at slå gode golfslag, hvis man holder forkert på køllen. Ikke desto mindre er der mange, der aldrig har fået lært det korrekte grip.

Det vil Rune Olsen, der er pro i Falster Golfklub, gerne gøre sit til at lave om på. I denne video forklarer han, hvordan du sikrer, at du holder korrekt på køllen. For feinschmeckerne viser han også, hvordan et stærkt og et svagt grip skal se ud.

Hvis du sørger for altid at have et korrekt grip på golfkøllen, skulle den første forhindring på vej mod et godt golfslag være klaret. I videoen herunder kan du se, om du holder rigtigt. God fornøjelse.

Link til video


14 kommentarer til "Instruktion: Har du det rigtige grip?"

Blev jeg ikke klogere af

Neutral, stærke og svage grip
og hvilket skal man så vælge ?

Fordele/ulemper ved de 3 typer grip ?

Skal bruge et af disse 3 grib, udfra hvordan ens sving/boldtræf er ?

Skal man skifte imellem disse grib, alt efter hvordan man ønsker at ramme bolden ?

Det rigtige grip

Fin video - men hvornår skal man bruge hvilket grip? Der bliver vist 3 forskellige, men forskellen bliver ikke forklaret.

Det rigtige grip

Kan man vinde noget, hvis man gætter, hvad der er det rigtige grip? Eller....hvad går det ud på? Det må helt klart være en ommer.

Grip/Greb

Man kan jo prøve sig frem, det er da ikke forbudt at tænke selv, i forhold til gennemgangen af de forskellige typer grip/greb !

grip

Jeg kender godt det stærke grip, men er de andre "forkerte" eller???? skal de bruges i forskellige sammenhænge??? Om igen!

Svagt grip - fade Stærkt grip

Svagt grip - fade
Stærkt grip - draw

@.,

Det er ikke nødvendigvis korrekt.

En træner bør, inden der ændres et grip, tjekke boldflugten.
Har man stærkt grip og hooker så kan der være ide i at ændre grippet.
Har man svagt grip og slicer så kan der være ide i at ændre grippet.

Men hvis man har stærkt grip og til gengæld slicer, så vil det oftest være uklogt at ændre grippet som det første.
Og det samme med svagt grip der hooker.
I de tilfælde skal vi ind og kigge på andre ting først. Og så MÅSKE ændre grippet bagefter. Men det er ikke givet.

Måden man grippet køllen giver ikke garanti for noget som helst. Men uanset, er det altid en fin ide at få tjekket om grip og sving passer sammen for den enkelte, hos pga pro'en

Har du det rigtige grib

Først og fremmest tak for jeres instruktion. Jeg savner oplysning om, hvilket
grib der reducerer slice, som mange af os ældre golfer har. I sin tid lærte jeg
at man skulle have de to V-er. Jeg er venstre håndet når jeg spiller golf, så eg
skal lige se videoen et par gange for at omstille det.
Det kunne være interessant, at få en tilbagemelding.
Mvh
Ole Mejdahl 178-479

Et stærkt grip foretrækkes

Hvis man skal vælge et grip er det stærke grip det bedste for de fleste. Et neutralt grip et naturligvis fint hvis det falder en naturligt, hvis ikke mister man feeling, og et svagt grip anbefales ikke til nogen.

Videoen, var noget nær ubrugelig.

Til Jimmy

Hvorfor anbefales det svage grip ikke til nogen?

Olazabal vandt pænt store turneringer med et svagt grip så vidt jeg husker

Sådan kan du ikke stille det op Morten

Dustin Johnsons håndleds knæk på toppen af tilbagesvinget anbefales heller ikke til nogen, og han spiller ellers ret godt.

Du kan altid finde nogle pro'er der gør noget der ikke anbefales.

Anbefales

Lad mig spørge anderledes, hvorfor så anbefale et stærkt grip fremfor et svagt?

Jeg er ikke uenig at flere spillere har gavn andet stærkt grip, men meget uenig i at ingen har gavn af et svagt grip.

@John Doe

Du har ret i, at man ikke kan stille det sådan op, at fordi en succesfuld pro gør noget, så kan det anbefales til andre.

Men man kan heller ikke stille det sådan op, at et svagt grip ikke anbefales til nogen. Det er i hvert fald ikke korrekt.

Udover indvirkning på fade og draw kan man også lidt generaliseret sige, at for en bedre spiller giver et stærkt grip mere længde, mens et svagt grip giver mere præcision.

Grip

Jeg kan anbefale at se videoer med Mark Crossfield omkring fundamentals, hvor han som eksempel bruger alle tre grip typer og leverer samme trackman data med alle. Det kommer altså an på, hvad der virker for dig personligt og der er ikke noget rigtig/forkert. Prøv dem alle og se hvad der sker med dit boldtræf og boldflugt.