Instruktion: Driller de korte putts?
Af Claes Meldal
Ugens Tip med Leif Nyholm: Smutter dine korte putts af og til uden om koppen? Leif Nyholm har en simpel teknik til at hole flere af dem
At misse et kort putt inden for halvanden meter kan bringe de fleste golfspillere helt op i det røde felt. Det virker inderligt unødvendigt at bruge to slag på de sidste par meter af hullet, når man har brugt tre slag på at tilbagelægge de første 350 meter.
De korte putts er en vigtig del af scoren, og hvis man har styr på dem, kan man hurtigt spare et par slag i løbet af en runde. I videoen herunder viser DGU’s damelandstræner Leif Nyholm dig en helt enkel teknik, som gør det nemmere at sænke de korte putts. Her kan du se, hvor dit fokus bør ligge, når du har et putt inden for et par meter.
Der gives ingen garanti for, at du holer alle dine korte putts fremover, men hvis du indøver teknikken til træning og ude på banen, vil du forhåbentlig føle dig mere tryg på greenen og sende flere korte putts i hullet.

7 kommentarer til "Instruktion: Driller de korte putts?"
dårlig metode!
det er da en dårlig metode, syntes jeg. jeg spiller i 6,7 og ved en del om hvordan man kan læse linjer. men det der med at putter hovede skal pege mod hulet. det passer ikke hvis greenen hæller til den ene eller den anden side. det kan kun lade sig gøre hvis du har et lige put, som man stort set aldrig har.
Det er jo logik..
Det siger jo sig selv, at du skal ikke skal pege putterhovedet mod midten af hullet, hvis dit putt breaker kraftigt. Den skal vel pege mod den linie du sigter på og jeg tror også det er det Leif mener. Man må altså godt tænke lidt selv engang i mellem.
Ellers er det en ganske god øvelse til at få handicapgolferen til at hole flere putts fra den afstand.
...
Nu kan man jo tage breaket ud af spil, hvis man tager den lige linie mod hullet, som en del pro'er også gør...
- Men bevares hr. hcp 6,7 (du får det til at lyde godt)
Ganske fornuftigt!
Jeg er forholdvis nybegynder, og for mig giver det ganske god mening og trykhed.. Det er jo som sagt de korte puts han snakker om. Jeg havde før svært ved at hole disse, men efter denne video går det meget bedre.. Fint tip!!
Tåbeligt.....
Tja, hvad skulle man ellers gøre? Forestille sig, at ens puttehoved er skævt, når man rammer bolden?? Det er dog det latterligste tip, jeg længe har set!!
Tåbeligt.....
Hvad skulle man ellers gøre?? Forestille sig at ens puttehoved står skævt, når man rammer bolden?? Det er dog det latterligste tip, jeg længe har set.....
Lyt og lær.
Lyt nu til hvad Leif Nyholm siger og ikke hvad du tror han siger!
Rådet er ganske generel.