Indisk tour-vinder kæmper for overlevelse
Af Søren Barnak
Det er vind eller forsvind for mange af spillerne i denne uge, hvor det handler om at sikre sig fast arbejde på næste års tour. Det problem har Davis Love III imidlertid ikke. For med 20 sejre på PGA Tour har han et livsvarigt medlemskab af touren
Den amerikanske Ryder Cup kaptajn, Davis Love III, ser ud til at have lagt skuffelserne bag sig og spiller forrygende golf i denne uges The McGladrey Classic
Davis Love III, der I øvrigt er vært for denne uges turnering, var fredag rundt i en 66’er og kom samlet 9-under-par.
Det rækker til en foreløbig andenplads som Love III deler med en anden veteran, Jim Furyk, der modsat så mange af de andre store PGA Tour stjerner har valgt at stille til start i denne uge. Furyk har ikke spillet siden Ryder Cup, men ser ud til at være kommet sig ovenpå nedturen. I hvert fald var Furyk fredag rundt i en 65’er på på Seaside Course på Sea Island i Georgia.
Turneringen føres af Arjun Atwal, der kæmper hårdt for også næste år at kunne spille på touren. Atwal’s exemption for at have vundet the Wyndham Championship udløber ved udgangen af denne sæson og inderen ligger pt. nr. 175 på pengelisten.
- Situationen er desperat for mig. Jeg ved, at jeg skal vinde eller slutte som runner up, lød det fra Atwal efter fredagens runde i 63 slag, som gav ham en midtvejsføring i samlet 10-under-par.
Holder den nuværende stilling over de næste 36 huller rykker Atwal op som nr. 98 på pengelisten.
På fjerdepladsen følger Bud Cauley, David Toms og Gavin Coles. Cauley, der førte efter førstedagen og som jagter sin første sejr, var fredag rundt i en 70’er.

3 kommentarer til "Indisk tour-vinder kæmper for overlevelse"
Pyh...ha
Jeg troede lige at den stakkels mand var dødeligt syg! Men så har han bare spillet syg golf i et par år....Det overlever han nok.
Morten B.
Uinteressant
Det er noget letkøbt at oplyse om og temmelig uinteressant, at Atwal vil rykke op som nr. 98 på pengelisten, hvis den nuværende stilling holder, da han jo så automatisk får en bedre kategori pga. sejren.
Det havde været bedre journalistik og mere spændende at undersøge, hvor han cirka vil komme til at ligge med henholdsvis en 2. eller 3. plads.
OK, det fremgår så af hans udtalelser, at han mindst skal slutte på 2. pladsen for at komme i "the promised land", men ikke hvor mange han må dele den med osv.
@Morten B
Ha, ha :-) Tror nu ikke, at en garvet golfjournalist er faldet for en sådan overskrift, men ok ;-)
Holder den nuværende stilling
over de sidste 18 huller, rykker Atwal op som nr. 143 på pengelisten.