Tusindvis af tilskuere holdt vejret, mens Mahan chippede ind på 17. green. Få øjeblikke efter brød jublen løs. Europa havde vundet Ryder Cup 2010 (Foto: Getty Images)

Ryder Cup blev en hård mental oplevelse for Hunter Mahan. Alligevel vil han dø for igen at være manden der kan afgøre en Ryder Cup
USA tabte som bekendt Ryder Cup tilbage i oktober, og skæbnen ville, at manden, der i realiteten sendte trofæet i hænderne på Europa blev Hunter Mahan, der var ude som sidste mand for USA. I den afgørende situation missede han sit chip på 17. hul og tabte matchen til Graeme McDowell.
På det efterfølgende pressemøde var Mahan tæt på at bryde sammen foran alverdens journalister, og det lille ’efterspil’ viste, hvilket enormt pres spillerne bliver udsat for under en så stor begivenhed som Ryder Cup, og at selv de spillerne som på papiret ser stærkest ud kan blive rystet, når presset bliver for stort.
I et åbenhjertigt interview med Mike Walker fra Golf Magazine fortæller Hunter Mahan nu om sine oplevelser fra Celtic Manor.
Om stemningen på 17. teested, hvor Mahan vidste, at han skulle vinde de to afsluttende huller fortæller den tre-dobbelte PGA Tour vinder, at presset var enormt.
- Der var en fortættet stemning på teestedet. Jeg havde aldrig oplevet noget så intens før, og jeg havde aldrig set så mange tilskuere stimlet sammen omkring et enkelt golfhul. Da vi spillede i Valhalla i 2008 var tilskuerskaren med os. I Wales oplevede vi det stik modsatte. McDowell slog et fantastisk slag, og jeg følte hvordan adrenalinen pumpede i min krop. Set i bakspejlet skulle jeg have brugt lidt mere tid på min pre-shot routine.
Da Mahan stod der midt i orkanens øje havde han følelsens af, at det var ham alene mod hele verden – eller i det mindste alle tilskuerne på Celtic Manor samt alle de europæiske spillere, der fulgte matchen
Mahan stod ikke for presset. Han tabte hullet, matchen og Ryder Cup endte med at blive en europæisk triumf.
Han indrømmer, at han i timerne efter afgørelsen var hård ved sig selv, og Mahan lægger ikke skjul på, at var det svært at håndtere situationen. Stemningen i lockerroom, afslutningsceremonien og mødet med pressen. Det eneste Mahan havde lyst til var at komme væk fra det hele.
Men når Mahan i dag ser tilbage på oplevelsen er han sjovt nok ikke i tvivl om at han ville elske igen at være manden i den sidste bold, som kunne afgøre det hele.
- Det ville jeg ’dø for’ at få lov til at opleve en gang til.
Når Mahan kan sige det med så megen vægt bag ordene, hænger det uløseligt sammen med den opbakning han fra alle på det amerikanske team.
- Ryder Cup er en begivenhed forbundet med mange følelser. Det er umuligt at forklare til nogen, som ikke selv har prøvet det. Stewart Cink var helt utrolig på pressemødet, hvilket jeg sætter stor pris på. Og Jim Furyk fortalte mig, at han havde været i en lignende situation tilbage i slutningen af 90’erne. Alle på holdet bakkede mig op. De var alle helt fantastiske.