Huldahl på sejrskurs

Jeppe Huldahl fører sig frem i Frankrig (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Jeppe Huldahl og Rasmus Hjelm blander sig i sejrsstriden på challengetouren i Frankrig

Med dagens suverænt bedste runde spillede Jeppe Huldahl sig lørdag i position til sejren i Allianz Open Cotes D’Armor Bretagne.

På en dag hvor feltet hvade ualmindelig svært ved at bryde par på Blue Green-banen i Bretagne, skilte Jeppe Huldahl sig ud. Den tidligere danske europatour-vinder leverede en superrunde i 67 slag (-3) og avancerede dermed til andenpladsen inden søndagens finalerunde.

Huldahl lavede fire birdies og en enkelt bogey og er to slag efter spanske Carlos Aguliar. En sejr til Huldahl kan bane vejen for et hurtigt comeback til europatouren.

Også Rasmus Hjelm har muligheden for at opnå et stort resultat i denne uge. Aalborg-spilleren kom rundt i 71 (+1) og indtager fjerdepladsen - fire slag efter den førende spanier. Så der er på alle måder lagt op til en spændende dansk søndag i Bretagne. En søndag som samtidig kan være med til sætte endnu en streg under den fremragende dansk start på årets challengetour-sæson, hvor tre spillere ligger i top 10 på ranglisten.