Hola senõr Hansen

Miguel Angel Jiménez blander sig i topstriden hjemme i Andalusien. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Søren Hansen er med i finalen, der indtil videre er domineret af spaniere i toppen

Det lignede en overgang en finale i Open de Andalucía uden dansk deltagelse. Men så trådte Søren Hansen i karakter. Han var i par efter seks spillede huller, men med en lille håndfuld birdies på resten af runden endte han i 68 slag for runden (-4).

Det gav ham et solidt spring på 43 pladser, så han inden finalen er placeret på 31. pladsen med en total i -3.

For Thorbjørn Olesen endte det med, at hans bogey på sidste hul kostede finalepladsen, og han blev nummer 71. Torsdagens hole in one leverandør kom fredag rundt i par, og med en total i +1 var han akkurat ét slag fra en finaleplads.

Det var noget større margen for Thomas Nørret. Han kom fredag rundt i +1, men efter +4 i åbningsrunden endte han nede på 115. pladsen.

Helt i front overtog værtsnationen scenen. Matteo Manassero havde ellers skabt et godt forspring, da han tangerede banerekorden torsdag.

Men fredag blev aldrig den unge italieners dag, og han kom rundt i 73 slag (+1). Han fik dog repareret lidt på skaderne undervejs og lukkede med birdies på 15. og 18. hul.

Manassero deler nu andenpladsen med Damien McGrane, Tommy Fleetwood værten Miguel Angel Jiménez og Pablo Larrazábel i -7, mens Eduardo de La Riva ligger alene på førstepladsen i -8.