Himmerland skifter navn

New Course er blevet redesignet. Her 7. hul

Printer venlig versionSend til en ven

Efter halvandet års anlægsarbejde er Himmerland snart klar til at slå dørene op. Og det bliver med et nyt navn til resortet såvel som de to baner

Det seneste tid har stået i forandringens tegn i Himmerland, hvor der er blevet byygge et stort konferencecenter med spa og vandland, imens New Course er blev redesignet. For at signalere nye tider og ændret fokus har Himmerland Golf & Country Club valgt at skifte navn til Himmerland Golf & Spa Resort.

- I takt med, at vi gennem de seneste halvandet år har arbejdet målrettet med at skabe nogle helt unikke rammer, har vi samtidig vurderet, at tiden er kommet, hvor vores navn skal tilpasses de snart færdigbyggede centerrammer, siger direktør Claus Birk Larsen, der dog lover, at menneskene bag er de samme.

Som det nye navn indikerer, har Himmerland udvidet fokus, og gjort spa til stedets andet store kerneområde. Denne afdeling får også sit eget nye navn, og vil i daglig tale hedde Nordic Spa Himmerland.

New Course i Himmerland har også været under forandring. Arbejdet skrider ifølge Claus Birk Larsen planmæssigt frem og er nu i gang på det sidste hul – hul 18.

- Arbejdet er nu så fremskredent, at vi forventer banen er klar til soft opening omkring september. Der vil blive meldt ud omkring åbning af banen i sensommeren, når vi er sikre på, at den er spilbar og klar til mødet med de danske golfere, siger direktøren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Lars “Jysk” Larsen er engageret i Himmerland. Derfor har man ønsket at samle familieaktiviteterne på stedet. Dette vil kunne ses ved åbningen af New Course, hvor de to baner også får nyt navn. Fremover vil deres officielle navn være Garia Old Course og BackTee New Course, opkaldt efter de to golffirmaer, Lars Larsen er ejer af.

- Vi håber naturligvis, at de nye navne vil blive vel modtaget, men har selvfølgelig forståelse for, at der vil være en overgangsperiode før de sidder på rygraden. Det er jo ikke sådan at ændre navn efter 33 år, siger Claus Birk Larsen.


2 kommentarer til "Himmerland skifter navn"

Købt ophold på feriemessen i Herning

Navne ok, når vi bare stadig kan benytte købte ophold

Navnet er ok, og banen glæder

Navnet er ok, og banen glæder jeg mig til at spille.
Hardy Andersen. Silkeborg Golfklub.