Her er der billig greenfee
Af Henrik Søe
En del danske klubber bruger sommermånederne til at tilbyde rabat på greenfee. Hjælp os med at få de mange gode tilbud frem i lyset.
Der findes efterhånden en del klubber, som benytter juli måned til at nedsætte prisen på greenfee.
Greve Golfklub har et sommertilbud, hvor de giver halv pris på greenfee i juli måned. Dermed koster det blot kr. 150 på hverdage og kr. 200 i weekenden. Tilbuddet gælder fra 5. - 31. juli og kan ikke kombineres med andre rabatter.
I Skive har man i uge 28 valgt at gøre det helt gratis, mens man i Skærbæk Mølle kan spille greenfee hele juli måned for bare 200 kroner.
Samme pris tilbyder man i Haderslev Golfklub for medlemmer af de klubber, som i forvejen ikke har rabatordninger med klubben.
I Nivå tilbyder man i juli måned, at voksne kan tage op til tre børn (til og med 16 år) med på par 3-banen helt gratis. Børnene kan også låne udstyret gratis.
Ree Golf tilbyder til og med uge 32 greenfee til 225 kroner alle dage, og er man fire greenfee-spillere i samme bold kan man få det til 800 kroner. Desuden kan man hver onsdag efter klokken 18 spille 7 huller for 100 kroner.
I Horsens Golfklub kan du fra 5. til og med d. 29. juli spille til reduceret greenfee. Se klubbens hjemmeside for mere info.
Også I Greve Golfklub er der penge at spare i juli. Klubben syd for København byder i perioden 5.-31. juli på greenfee til 150 kroner i hverdagene og 200 i weekenden. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter.
Kender du til klubber, som har gode sommertilbud i denne måned, så brug kommentarfeltet herunder til at gøre opmærksom på det. Du er også velkommen til at sende en mail til redaktion@golf.dk.
23 kommentarer til "Her er der billig greenfee"
Randers Fjord Golf 150kr hele
Randers Fjord Golf 150kr hele Juli
gratis golf
Midtsjællands golfklub spille man gratis alle fredage efter kl. 14 på intermediate banen.
Midtjyllands bedste golftilbud
Spil Viborg, Tange og Hjarbæk Fjord for kun 495 kr. tilbuddet gælder i juli måned, kan købes i klubberne.
Hillerød 250 kr inkl en øl/vand
Hele Juli 250 i greenfee inkl en øl eller vand i baren bagefter.
Skanderborg
Skanderborg kan i hele juli spilles for kr. 200
Attraktiv golfpakke i Hornbæk
Hornbæk Golfklub i det naturskønne Nordsjælland tilbyder meget attraktive golfpakker til priser fra kun 895 kr. for to dages golf samt overnatning med morgenmad. Reserverede starttider og gratis rangebolde er med i prisen og så får man 10% rabat på frokost og middag i klubbens restraurant.
Der er flere overnatningssteder at vælge imellem til den lave pris og vil man have mere luksus, så tilbyder Hornbæk Golfklub hele 14 forskellige overnatningssteder, der spænder fra vandrerhjem, B&B til luksushoteller med havudsigt.
Golfpakkerne bestilles direkte på hjemmesiden www.hornbaekgolf.dk.
Nedsæt greenfee gratis frokost - hvor stopper det ??
ja man sidder nærmest målløs og ser på hvordan vi som klubber forsøger at underbyde hinanden, gad vide hvor længe der er økonomi i det.
Supply & Demand!
Dem der ikke kan konkurrere må lukke, det er godt for os forbrugere at der er fri konkurrence og at i må slåsse om kunderne. Stop tud eller find en mere lukrativ branche!
Lyngbygård og Stensballegård
Har hele Juli Greenfee + Golfburger for 375,-
Korsør Golfklub
Korsør har tilbud på en fire-bold til 795,-. Men man skal købe her: http://golfnyheder.dk/greenfee/super-tilbud-ved-storebalt.html
Greenfee kan endda bruges helt indtil november hvis man ikke når at få det brugt i juli. Og hvis man skal spille mange gange, kan man så vidt jeg kan se købe alle de greenfee man overhovedet vil....
Jonas
1/2 greenfee, 150 kr. i hele
1/2 greenfee, 150 kr. i hele Juli på Randers Fjord Golfklub. Helt sikkert et besøg værd.
Silkeborg Golf Club
Silkeborg står bedre end nogensinde !
Hele juli måned 360 kr og eftermiddage til 280 kr.
Volstrup Golf ½ pris i hele 2012
http://volstrupgolf.dk/Greenfee/Priser.aspx
Hørsholm golfklub
Fra den 10. juli til 10. august spiller to spillere for én greenfee. Flere tilbud på www.hoersholm-golf.dk
Juli tilbud på greenfee
Proark Golf PLUS kører tilbud på greenfee i juli måned på følgende baner:
- Skjoldenæsholm Old Course kr. 350,00
- Skjoldenæsholm Trent Jones Jr. kr. 350,00
- Ledreborg Palace Golf kr. 350,00
- Kalø kr. 200,00
Sommergolf og ½ greenfee i Løgstør Golfklub
I Løgstør Golfklub fortsætter vi med ½ greenfee i hele 2012. I juli og første halvdel af august afvikler vi sommergolf hver tirsdag - mød bare op senest kl. 09.00 og tilmeld dig. Alle gæsterspillere er velkommen, og det er e n god lejlighed til at møde nye golfspilere. Greenfee 180 kr. og matchfee 30 kr.
Royal Oak
Vi spillede Royal Oak i jels til 250 kroner i går - en dejlig bane, især synes jeg at for-ni er rigtig god ...
Dronninglund
Dronninglund Golfklub tilbyder greenfee til 150 kr. i denne uge.
her er der billig greenfee
syntes det er et flot emne at spilde tid på.
hver gang der er rabat mangler der penge i kassen.
vis jer som et mandfolk og betal det det koster og lad os værne om
vore klubber.
obs:man giver gerne 1000 kr for 3 fl. rødvin til lørdag aften-
men 350 kr for en golfrunde -nej pu ha
Svar til EDS
Hvorfor denne grædekone mentalitet over reducerede greenfee ?
Hvis det giver flere gæster, og eventuelt gæster der kommer igen fordi de havde en god oplevelse på banen, og betaler fuld pris næste gang, så er det vel kun til klubbernes fordel, at forsøge med gode tilbud i Juli måned.
Green fees
Synes Uldal har en fornuftig kommentar. Billige green fees er jo netop måden at få folk til banen i ferien. Personligt prøver jeg baner længere fra mit hjem og hjem klub, som jeg aldrig ville have prøvet. Så derfor lægger jeg reelt penge i en klub, som ellers aldrig var kommet. Derudover prøvede jeg sidste sommer at spille en klub en del gange grundet det gode tilbud, hvilket gjorde at jeg blev rigtig glad for banen og derfor i sensommeren og dette forår har lagt en del fuldt betalende green fees der. Så til dig der ynker så tag og se på perspektivere i dette. Nuancerne og fordelene glemmer du vist helt i dette sure opstød!
svar til EDS
Nu er der måske heller ikke så mange der vil give 1000 for 3 fl. rødvin, og dem der vil det, har måske heller ikke noget imod at betale dyr greenfee !!
I 2010 talte jeg mig op til at have spillet greenfee 79 gange, og så giver jeg altså ikke 350 kr. pr. gang, men må gå efter de gode tilbud
Billig green fee
De enkelte klubber er begavede nok til at finde etn niveau der giver klubben og restauranten den bedste omsætning.Fri os for bedrevidende formaninger om at tage fuld pris.
Hvis man selv evt sammen med fruen drikker tre flasker rødvin til 1000.kr. og 2 gange green fee tilsvarende god fornøjelse.
Der findes heldigvis masser af baner og green fee gæster som sætter pris på en kvalitetsbane til en markedsbestemt rimelig pris