Hartø reddede sig videre som eneste dansker

Andreas Hartø har bragt sig frem til den afgørende eksamen om en plads på europatouren. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Birdies på de to sidste huller, sikrede Anders Hartø en plads på Final Stage i kampen for en plads på europatouren i 2016

En bestod og ni spiller dumpede eksamen på Q-School til europatouren Second Stage.

Andreas Hartø klarede sig videre efter en turnering på Las Colinas Golf Club i Alicante, hvor han var inde i varmen hele vejen. Alligevel var det tæt på at gå galt på sidste runde. 

Han spillede for tredje runde i træk en 70’er (-2), men det var to birdies på de to sidste huller, der sikrede ham en scoren i -2 og dermed en samlet placering på en delt 16. plads. De to vundne slag reddede ham kort sagt en plads på Final Stage.

Q-School sluttede til gengæld for denne omgang fra Daniel Løkke og Rasmus Hjelm, der sluttede på 32. og 49. pladsen på Las Colinas Golf Club.

På Campo de Golf El Saler var Victor Østerby tættest på avancement, men han sluttede på 33. pladsen i +2, hvilket var fem slag fra den adgangsgivende 17. plads.

Længere tilbage sluttede Benjamin Poke på 38. pladsen, Oliver Suhr på 46. pladsen og Kasper Estrup på 56. pladsen.

Det blev også til et par nitter for de to sidste danskere. Mark Haastrup viste vejen med sin 64’er søndag, men det blev fulgt op med en 69’er, og så sluttede han på 47. pladsen på Lumine Golf Club i Tarragona seks pladser fra den nødvendige 17. plads.

Christian Gløët var aldrig for alvor tæt på, og han sluttede på 62. pladsen på Panoramica Golf i Castellón.

Andreas Hartø kan altså blive hængende i Spanien et par uger endnu,

Final Stage spilles 14. – 19. november på PGA Catalunya Resort. Her vil Andreas Hartø være til start, ligesom Mads Søgaard, Lasse Jensen, Søren Hansen og Jeppe Huldahl har mulighed for at træde ind på Q-School til sæsonens sidste eksamen. 

Der vil til Final Stage være 156 spillere, der skal kæmpe om 25 pladser på European Tour 2016.


2 kommentarer til "Hartø reddede sig videre som eneste dansker"

Og ingen fribillet til Løkke

Alle fem som kvalificerede sig fra Nordic League er nu ude a tourskolen. Hvis en af dem havde fået en bedre kategori ved at klare cuttet i finalen ville den femte Nordic League plads på Nordic League gå til Daniel Løkke. Men det bliver der så ikke noget af, desværre.

Stort tillykke

Held og lykke med næste omgang