Harrington har fundet melodien
Af Søren Barnak
Padraig Harrington har efter en skidt sæsonstart i Europa valgt at rejse til USA, hvor han foreløbig har fundet melodien
Steve Marino har for alvor taget føringen i AT&T Pebble Beach National Pro-Am.
Efter de to første dage er Marino 13-under-par, og dermed holder han forfølgerne pænt på afstand. D.A. Points er i -9 og Keegan Bradley i -8.
Turneringen, der spilles på de tre baner - Pebble Beach, Spyglass Hills og Monterey Peninsula Shore, har også deltagelse af irske Padraig Harrington.
Harrington har fået en skidt start på 2011-sæsonen og blev bl.a. diskvalificeret i Abu Dhabi. Derfor har den tidligere tredobbelte majorvinder, som en af de få europæere, valgt at spille i USA i en uge, hvor stort set hele verdenseliten er samlet i Dubai, hvor der spilles Omega Dubai Desert Classic.
På Pebble Beach har Harrington foreløbig undgået en diskvalifikation og samtidig hænger spillet så godt sammen, at han deler 4. pladsen (-7) med ni andre spillere.








Ingen kommentarer til "Harrington har fundet melodien"
Indsend kommentar