Hansens ujævne safari
Af Thomas Vennekilde
Anders Hansen havde en meget blandet dag ved Nedbank Golf Challenge
Hvis man i går havde spurgt Anders Hansen, hvornår han sidste havde lavet tre dobbeltbogeys på én runde, ville han sandsynligvis have tænkt længe og endt med ikke at kunne svare.
Men efter i dag kan den ellers så stabile Hansen svare på det knap så sjove spørgsmål. På tredje runde af Nedbank Golf Challenge, måtte danskeren notere tre dobbeltbogeys. Det blev også til tre bogeys, men også til et par birdies og en enkelt eagle. Dermed kom Hansen rundt i 77 slag (+5) og faldt tilbage til 10.pladsen i den lukrative sydafrikanske turnering.
I toppen blev der lavet lidt om på stillingen. En forrygende spillende Lee Westwood lavede ti birdies og strøg dermed op på 1.pladsen - foran Graeme McDowell.
Turneringen bliver afgjort søndag, og vinderen kan rejse hjem fra Sun City med 1,25 mio. dollars.








Ingen kommentarer til "Hansens ujævne safari"
Indsend kommentar