Hansen forrygende fra start
Af Thomas Vennekilde
Anders Hansen startede som lyn og torden i Skotland
Med fire birdies på de fire første huller har Anders Hansen lagt sig i spidsen af ugens skotske europatourturnering.
Danskeren begyndte runden på bag-ni, og med birdies på 10.-13. hul fik han en drømmestart på Aberdeen Asset Management Scotish Open. Siden hen blev det til en par på 14. hul, men med en samlet score på fire under par, er Anders Hansen to slag foran den nærmeste forfølger. Det er dog kun en tredjedel af spillerne, der har begyndt deres runde.
Søren Kjeldsen har lavet par på 1. hul. Thorbjørn Olesen, Thomas Bjørn, Mark Haastrup og Thomas Nørret er endnu ikke kommet i gang.
Du kan følge livescoringen på linket til højre.
