Hård skæbne på tourskolen
Af Martin Rahbech
Monica Christiansen og Mianne Bagger er klar til finalen på tourskolen
Tourskolen kan været en hård omgang at komme igennem. For Herning-pigen Cathrine Orloff Madsen blev det en meget tung afslutning, hvor hun efter 72 spillede huller sluttede på en delt 36. plads. Kunne den være tryllet om til en delt 35. plads var hun klar til tourskolens finale, som starter på søndag.
For at gøre det mere ironisk sluttede hun turneringen med sin bedste runde, da hun kom rundt i +1. Men totalen i +12 var altså ét slag for meget.
Det blev også en nedtur for Daisy Nielsen, der havde en offday med en runde i 84 slag (+11), der sendte hende ned på 60. pladsen.
Stine Koed Pedersen sluttede på 99. pladsen i sit felt med en total i +40.
Men der var heldigvis også et par store danske opture. Monica Christiansen og Mianne Bagger er nemlig parate til den afgørende tourskole, hvor der er 30 eftertragtede tourkort på spil.
Mianne Bagger sluttede som bedste dansker på 22. pladsen med en total for de fire runder i +9.
Monica Christiansen, der var med på europatouren i 2010, sluttede på 26. pladsen i +10 og er altså klar til at fortsætte jagten mod comeback.
I den afgørende tourskolen er Julie Tvede også klar til kampe for at sikre sit tourkort til den nye sæson.








Ingen kommentarer til "Hård skæbne på tourskolen "
Indsend kommentar