Golfturister gider ikke Danmark

Der er masser af klassebaner i Danmark - men turisterne forbinder ikke Danmark med golf (Foto: Lübker Golf)
Der er masser af klassebaner i Danmark - men turisterne forbinder ikke Danmark med golf (Foto: Lübker Golf)

Printer venlig versionSend til en ven

Danmark og golfturisme klinger ikke godt i udenlandske ører. Det viser en undersøgelse fra Visit Denmark.

Hvis man tror, at golf er en turistmagnet for Danmark, så kan man godt tro om igen. Det viser en undersøgelse, som Visit Denmark har lavet i Norge, Sverige, Nordtyskland og England.

Faktisk er mode og golf nogle af de temaer, som er helt i bund, viser undersøgelsen, som omfatter ca. 4000 besvarelser fra potentielle turister i de fire lande, der enten har været på ferie i Danmark eller forventer at rejse til Danmark inden for to år.

På spørgsmålet: I hvilket omfang associerer du følgende med Danmark, svarer 88 procent af tyskerne strande, 68 procent af nordmændene fødevarer, 62 procent af englænderne kunst og kultur, 83 procent af svenskerne lystsejllads. Når der bliver spurgt om golf svarer 15 procent af tyskerne positivt, mens 12 procent af svenskerne, 16 procent i England og 17 i Norge forbinder Danmark og golf med plusord.

Men en ting er kendskab, noget andet er, hvad der konkret lokker turisterne til Danmark. Og her viser undersøgelsen ikke uventet, at det er Tivoli, Legoland og Vesterhavet, der topper.

Undersøgelsen viser også, at cykler, Vesterhavet, smørrebrød og øl får turisterne til at tage til Danmark.

Administrerende direktør i Visit Denmark Jan Olsen glæder sig over, at fyrtårne som Legoland og Tivoli brænder igennem i udlandet, men erkender samtidig, at de langt fra kan trække hele læsset.

- Vi skal ikke kun fortælle om de attraktioner, som turisterne allerede kender. Mange af vore kernekunder fra Norge, Sverige og Tyskland fravælger Danmark, fordi de vil prøve noget nyt. Derfor skal vi blive bedre til at give nye grunde, til at rejse til Danmark, siger han.

Der er endnu ingen undersøgelse, der eksakt viser, hvor mange turister, der har golf som prioritet, når de rejser til Danmark. Omvendt er der undersøgelser der viser, at danske golfspillere i stor stil tager til udlandet.

Og markedsføringen fra vore nabolande er markant. Det kunne man bl.a. opleve på Ferie for Alle i Herning, hvor repræsentanter for udenlandske golfdestinationer var stærkt repræsenteret. Ikke mindst fra Nordtyskland.

Noget tyder således på, at der er et stort og til dels uopdyrket marked for udenlandske golfturister til Danmark. Og, ifølge undersøgelsen fra Visit Denmark, er Sverige et oplagt marked.

Top 5 over udenlandske turisters overnatninger i Danmark i 2010 ser i øvrigt således ud:

Tyskland: 12.013.120
Norge: 2.166.747
Sverige: 1.569.029
Holland: 1.077.493
Storbritannien: 528.101


5 kommentarer til "Golfturister gider ikke Danmark"

Golfturister gider ikke Danmark

Hvorfor ikke lære af svenskerne hhv. tyskerne ?? - "Golf i Skåne" og "Golf i Schleswig-Holstein" mfl. - F.eks. markedsføring regionsvis via Visit Denmark og regionale (regionsvis) turistbureauer, bl.a. med fordelagtige tilbud om golfophold all incl.

Helt enig. Hvad en pakke m.

Helt enig. Hvad en pakke m. overnatning, evt. bil m.v. startende i Nordvestjysk, holstebro, Trehøje, Silkeborg, Lyngbygaard, Lübker?

12-17% er vel meget godt?

Når 12 til 17% af alle adspurgte ”forbinder Danmark og golf med et plusord”, kan man da fristes til at mene, at det er da meget godt.

Der er 160.000 golfspillere i Danmark. Det svarer til 3,2% af befolkningen.

Jeg tror næppe, at 12 – 17% af danskerne vil ”forbinde golf med et plusord” i andre lande. Så ud fra den vinkel er det flot.

I øvrigt mener jeg, at spørgsmålet om at ”forbinde golf med et plusord” er et frygteligt upræcist udtryk: Men det er jo så en anden sag.

Det er for dyrt at spille golf

De danske golfklubber skulle nedsætte greenfee med en trediedel, eller til det halve´. Det er simpelthen for dyrt at spille golf. Det ses bl.a. af de mange greenfeeordninger, hvor man som klubmedlem, kan spille til halv pris i selv fjerntliggende "nabo" golfklubber.
Ved at nedsætte greenfee prisen støtter man turisterhvervet, og samtidig giver det bedre indtjeningsmuligheder for restauratører og proshoppen.

Forkert formuleret - Det er dyrt at drive en golfbane..

For i langt de fleste golfklubber kommer indtægterne fra kontingenter og greenfee i en eller anden balance. Der er bare ikke rigtigt andre seriøse kilder til at hente de penge, der skal til for at holde en golfbane i en stand som gæster og medlemmer gider spille. Så reducerer man den ene indtægt - tja, så skal den anden bare op.

Og i langt hovedparten af de danske golfklubber (de fleste er medlemsejede) sigter man mod at regnskabet skal vise et flot "0" når året er gået.

Men vi kunne jo også bare fyre uddannede og kompetente (men lidt dyre) greenkeeperne og så ansætte et bar billige folk til at klippe græsset - hvor svært kan det være !. Så måtte vi så naturligvis bagefter leve med fairways uden græs (men med ukrudt), uplejede rougharealer, langhårdede og hullede greens og nedslidte teesteder. Men for pokker, hvor ville det blive fedt med en billig greenfee ....

Suk - lidt realisme tak.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Der er dømt stjernetræf på Royal Golf i weekenden, når KidsAid Fonden byder velkommen til det årlige velgørenhedsarrangement GolfAid, hvor overskuddet går til syge og svage børn i Danmark.
I weekenden mødes nogle af landets største TV-, musik- og sportsstjerner på Royal Golf Center i København. Det sker, når KidsAid Fonden byder velkommen til det...

Tourspillernes Hemmeligheder: Rasmus Hjelm har et oplagt bud på en golfregel, som det kun kan gå for langsomt med at afskaffe. Læs her, hvilke regler tourspillerne helst vil have fingre i

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag. Hvilke ændringer ville du helst se i golfspillet? Rasmus Hjelm: Puha, når man endelig får chancen for at nævne et par ting, så glemmer man dem med det samme.
Et stærkt samarbejde

To af de største aktører i den danske golfverden – GolfBox og Dansk Golf Union – står bag Golf.dk. Visionen for samarbejdet er at skabe et mødested for alle danske golfspillere.

Golfnyheder på din hjemmeside

Nu kan du få nyhederne fra Golf.dk på din egen hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside og er vild med golf, så har Golf.dk et godt tilbud til dig.

Læs mere her

Annoncer der betaler sig

Golf.dk er uden sammenligning det største golfsite i Danmark og din mulighed for at ramme en rigtig interessant målgruppe.

Læs mere her

Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.