Du kan flyve til London for stort set samme penge, som det koster dig at fylde indkøbskurven op nede i supermarkedet. Så kom bare af sted. Der ligger nemlig en guldgrube af fremragende golfbaner klar til at blive udforsket i området uden for den engelske metropol, og en af dem er den gamle, distingverede Worplesdon.

Da golfbanen på Worplesdon blev designet, var du ikke født. Med garanti. Banen blev nemlig designet af den ansete banedesigner J.F. Abercromby i 1908, seks år før 1. Verdenskrig. Frem til i dag er der kun lavet sporadiske ændringer på banen, og det betyder, at du kan få lov til at nyde Abercrombys originale design.

En svunden tid
Klubhuset er superhyggeligt og oser af britisk charme, og det står hurtigt klart, at klubben har masser af sjæl og historie. Klubmestre helt tilbage fra 1920’erne kan ses på forskellige tavler, og medlemmerne er tydeligvis stolte over deres kulturarv.

Jeg forbavses over, hvor mange medlemmer der er troppet op på en helt normal hverdagsmorgen. Et hurtigt kig ud over banen fra klubhuset giver en anelse: Der er morgendug i græsset, fuglene kvidrer lystigt fra de mange ege- og fyrretræer langs banen, og rododendronerne skaber liv sammen med den klassiske lilla lyng, som er fast inventar på mange britiske baner.

Jeg føler mig privilegeret. Jeg er trådt ind i en svunden tid, og nu gælder det om at nyde det hele vejen.

Kort, men god
Worplesdon viste sig at være et behageligt bekendtskab. Hullerne er relativt korte, hvilket ikke er særlig overraskende, når man tænker på banens alder. Man lægger ud med et stille og roligt par 4-hul fra klubhuset og lægger med det samme mærke til de smukke, krogede og tydeligvis ældgamle træer, der omkranser banen.

Det, der står skarpest i hukommelsen efter at have spillet Worplesdon, er de fremragende par 3-huller. 4. hul er den første test, hvor du skal slå op ad bakke med klubhuset i baggrunden. Her vil mange komme til at slå alt for kort af greenen og stå tilbage med et svært indspil.

Når man er nået til 10. hul, åbenbarer banens signaturhul sig. Dette lille par 3-hul på blot 111 meter over en sø kræver fuld koncentration, så man både clearer vandet og lægger sig på det rigtige plateau på greenen. Et skønt golfhul. Dem er der adskillige af på den hyggelige bane, og man er tvunget til at tænke sig om. Det er bestemt ikke altid en fordel at brage derudad og gå efter greenen hver gang.

Greens var i nydelig stand og ikke alt for svære at have med at gøre, og generelt var banen meget velholdt. En kræsen medlemsskare og en dygtig greenkeeperstab er en glimrende kombination.

Tilbage til virkeligheden
Efter endt gerning på Worplesdon var der ingen vej uden om en kølig, velskænket øl i den engelske idyl. Det er, som om øl smager lige den tand bedre, når det bliver serveret med højt skum af en høflig brite.

Når man forlader klubhuset i Worplesdon, bliver man trukket tilbage til virkeligheden igen. Men stemningen og tidløsheden fra Worplesdon glemmer man ikke lige med det samme.