Golf-Europa bløder

Europæisk golf oplever nedgang i antallet af golfspillere

Printer venlig versionSend til en ven

Efter mere end 20 års konstant fremgang oplever golfmarkederne i Europa for første gang tilbagegang i antallet af medlemmer. Det viser ny analyse fra KPMG. 

Europa er ramt af økonomisk krise, og det smitter af på golfsporten. I følge den seneste analyse fra revisionsfirmaet KPMG måtte de europæiske golfmarkedere notere et samlet fald på 46.000 registrerede medlemmer fra 2010 til 2011.

Udviklingen i tre af de store golflande trækker gevaldigt ned i regnskabet. Værst stod det til i Sverige, hvor man mistede 21.000 golfspillere svarende til 4,1 procent og i Storbritannien/Irland, som oplevede et fald på 42.700 spillere (3,1 pct). I Spanien, hvor finanskrisen har ramt ekstra hårdt, lød nedgangen på 9.700 spillere (2,9 pct).

- Væksten begyndte at blive mindre i 2005, men 2011 var det første år med en reel nedgang i antallet af golfspillere i Europa. Nedgangen beror på to faktorer: Nedgang på nogle af Europas helt store golfmarkeder og mangelen på vækst i de nye europæiske markeder og den sydøstlige del af Middelhavet, siger Andrea Sartori fra KPMG i en pressemeddelelse.

Der var dog lande, som gav modvægt til de triste tal. I Tyskland havde således en fremgang på 10.800 spillere (1,8 pct), mens også Holland med 7.600 spillere 2,2 pct og Finland med 4.600.

  • Den højeste vækst kom i Tjekkiet, som er den mest udviklede golfnation i Østeuropa. Her lød fremgangen på 7,5 procent - svarende til 3.500 golfspillere.

  • Golfmarkedet i Europa er stadig koncentreret. 92 procent af alle golfspillere og 90 procent af alle golfbaner befinder sig i 10 lande/områder.

  • Danmark er med sine 151.185 registrerede golfspillere Europas 7. største golfland målt på spillere - kun overgået af Storbritannien/irland, Tyskland, Sverige, Frankrig, Holland og Spanien.

  • Danmark står for fire procent af alle registrerede golfspillere i Europa og tre procent af alle baner.

  • Når det gælder antallet af kvinder er Danmark på en femteplads, når man man kigger på procentdelen af landets golfspillere. Rapporten har delt talelne op i mænd, kvinder og juniorer, og i Danmark er procenterne hhv. 63, 29 og 8. Det ligger tæt på det europæiske gennemsnit, hvor tallene er 65, 25 og 10 procent.

Læs rapporten her 


5 kommentarer til "Golf-Europa bløder"

Håber KPMG vil undersøge GB&I og Sverige

Håber KPMG vil undersøge GB&I, Sverige og for den sags skyld også Spanien og de øvrige lande i Skandinavien.

Et aspekt man kan se på er forbindelsen mellem beslutningen om at forlade sporten og den generelle økonomiske tilstand i det område man analyserer.

Eksemplet GB&I. Her skal vi først gøre os klar at resultatet er lidt uklar da man ikke skal være registreret i en klub for at kunne spille golf. Man bør dog se på om antallet af købte golfrunder har ændret sig, og holde det op imod antallet af registrerede golfspillere.

Det kunne ligeledes være interessant at vide om i hvilken grad man anvender corporate memberships i UK&I? Man kunne med rette forvente at virksomheder har skåret en sådan post fra deres budgetter.

Sverige er et land der bekymrer mig. Mest da svensk golf historisk altid har været nogle få år foran dansk golf. Hvis man ser på de svenske medlemsstatistiker fra starten af dette årtusind og frem til i dag, så har svensk golf blødt og især på junior siden. I svensk golf har man fra 2003 til 2010 mistet 40% af alle i alders gruppen 0-21 år. Blandt de voksne er det primært kvinderne der forlader sporten, og forholdsvis i mindre grad mændene.

Med disse få realiteter beskrevet, så har vi alle i dansk golf en udfordring og et ansvar for at sikre at alle føler sig velkommen i de danske klubber. Derfor er det vigtigt at klubberne åbne overfor nye, samt deler erfaringen med hinanden. Og ikke lukker sig af frygt for at miste medlemmer.

Og lad os så få noget tøvejr så vi kan komme på græs igen.

Opfordring til DGU, Dansk Golf og Golf.dk

Det er fint med en artikel som denne - den er jo nem at lave, når rapporten kommer dumpene med KPMG's nyhedsbrev.

Det ville da være rigtigt interessant om DGU, Dansk Golf eller Golf.dk fulgte artiklen op med lidt journalistisk arbejde fx ville jeg rigtigt gerne læse artikler om konkrete aktiviteter i de danske golfklubber, der formår at bryde denne lidt negative trend. Det ville give os danske golfspillere nogle konkrete muligheder vi kunne diskutere i vores klubber - hvad skal/kan vi gøre.

Bare en opfordring !

JP

Til Jens p

Du kunne jo eventuelt tage til nogle af de konferencer og fyraftensmøder som DGU afholder. Jeg deltog selv i disse arrangementer, hvor specielt det sidste gav konkrete ideer, som vi vil prøve i vores golfklub i den kommende sæson.... Bare et forslag!!!

Fyraftensmøder og konferencer ...

... er rigtigt fine, men så er det jo kun 1-2 medlemmer der hører om det. Artikler kan skabe den brede debat på tværs af flere klubber - og her kan flere mennesker får flere informationer om nogle af de rigtigt mange gode ideer der er andre steder.

Jeg har alt for ofte oplevet at komme hjem med en spandfuld af gode ideer og så måttet erkende, at jeg ikke kan få de andre med på vognen, fordi vi pludseligt ikke havde det samme udgangspunkt. Det ville vi have hvis det var en godt beskrivende artikel i fx Dansk Golf.

JP

Det kan der være noget om.

Det kan der være noget om. Jeg tvivler dog på, at læseren af golf.dk gider interessere sig for disse tiltag. Synes primært det handler om professionelle, golfkøller og rejser her på sitet. Hvis jeg skal have information om relevante ting for min golfklub, så bruger jeg primært klubnyt.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Der er dømt stjernetræf på Royal Golf i weekenden, når KidsAid Fonden byder velkommen til det årlige velgørenhedsarrangement GolfAid, hvor overskuddet går til syge og svage børn i Danmark.
I weekenden mødes nogle af landets største TV-, musik- og sportsstjerner på Royal Golf Center i København. Det sker, når KidsAid Fonden byder velkommen til det...

Tourspillernes Hemmeligheder: Rasmus Hjelm har et oplagt bud på en golfregel, som det kun kan gå for langsomt med at afskaffe. Læs her, hvilke regler tourspillerne helst vil have fingre i

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag. Hvilke ændringer ville du helst se i golfspillet? Rasmus Hjelm: Puha, når man endelig får chancen for at nævne et par ting, så glemmer man dem med det samme.

DGU regelprøven er en del af begynderforløbet for de klubber, der har valgt at deres begyndere skal tage regelprøven online.

Er du allerede golfspiller, men har brug for at få afprøvet din viden om golf regler og etikette, så tag prøven, blot for sjov.

Tag regelprøven

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.

Et stærkt samarbejde

To af de største aktører i den danske golfverden – GolfBox og Dansk Golf Union – står bag Golf.dk. Visionen for samarbejdet er at skabe et mødested for alle danske golfspillere.

Golfnyheder på din hjemmeside

Nu kan du få nyhederne fra Golf.dk på din egen hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside og er vild med golf, så har Golf.dk et godt tilbud til dig.

Læs mere her