Godt, men ikke godt nok

Thomas Nørret spillede solid golf i Sydafrika, men miraklet udeblev

Printer venlig versionSend til en ven

Power Rankings: Thomas Nørret jagtede et topresultat, danskerne kom okay rundt i Kina, og kandidaterne til tourskolen er ved at være klar til kamp 

Her får du ugens Power Rankings på golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

 

1. Thomas Nørret
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 13 i South African Open Championship (European Tour)

Thomas Nørret skulle bruge et absolut topresultat i Sydafrika for at forny sit tourkort, og sønderjyden måtte strække våben til sidst. Men han overgav sig ikke uden kamp, og 13. pladsen var Nørrets næstbedste slutplacering på European Tour i år. Han har vist højt bundniveau, men har desværre manglet et par af de rigtig gyldne præmiechecks.

 

2. Morten Ørum Madsen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 5 i Hacienda de Alamo Futures Open (Hi5 Pro Tour)

Morten Ørum Madsen er gået fra topplacering til topplacering i sin første sæson som professionel, og han virker toptunet før tourskolen. I Hacienda de Alamo Futures Open udfordrede han en række af de spillere, han skal op imod på tourskolen – og slog langt de fleste af dem.

 

3. Thorbjørn Olesen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 13 i Omega Mission Hills World Cup (VM for hold)

Danmarks nye generation af golfstjerner var fornemt repræsenteret i form af Thorbjørn Olesen i Omega Mission Hills World Cup. Thorbjørn leverede sin andel af birdies på vej mod Danmarks 13. plads i midten af feltet. Den unge dansker faldt på ingen måde igennem i det skrappe selskab, og mon ikke han har fået smag for flere af den slags oplevelser i fremtiden?

 

4. Anders Hansen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 13 i Omega Mission Hills World Cup (VM for hold)

Anders Hansen havde regnet med at danne superduo med Thomas Bjørn i Kina, men efter Bjørns afbud agerede Hansen i stedet mentor for unge Thorbjørn Olesen. Resultatet blev ikke helt som håbet, men Hansen viste sin magi i glimt – og det er dejligt at se, at spilleglæden er intakt.

 

5. Lasse Sonne Nielsen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 11 i Hacienda de Alamo Futures Open (Hi5 Pro Tour)

Lasse Sonne Nielsen er i gang med de sidste forberedelser til tourskolen, og danskeren ser ud til at være klar til det store slag. Sonne landede på en godkendt 11. plads i den stærkt besatte Hacienda de Alamo Futures Open og beviste med en afsluttende 67’er, at han kan skyde lavt, når det gælder.

 

Boblere

Jeppe Huldahl (nr. 39 i South African Open Championship (European Tour))


Ingen kommentarer til "Godt, men ikke godt nok"

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Der er dømt stjernetræf på Royal Golf i weekenden, når KidsAid Fonden byder velkommen til det årlige velgørenhedsarrangement GolfAid, hvor overskuddet går til syge og svage børn i Danmark.
I weekenden mødes nogle af landets største TV-, musik- og sportsstjerner på Royal Golf Center i København. Det sker, når KidsAid Fonden byder velkommen til det...

Tourspillernes Hemmeligheder: Rasmus Hjelm har et oplagt bud på en golfregel, som det kun kan gå for langsomt med at afskaffe. Læs her, hvilke regler tourspillerne helst vil have fingre i

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag. Hvilke ændringer ville du helst se i golfspillet? Rasmus Hjelm: Puha, når man endelig får chancen for at nævne et par ting, så glemmer man dem med det samme.
Golfnyheder på din hjemmeside

Nu kan du få nyhederne fra Golf.dk på din egen hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside og er vild med golf, så har Golf.dk et godt tilbud til dig.

Læs mere her

Et stærkt samarbejde

To af de største aktører i den danske golfverden – GolfBox og Dansk Golf Union – står bag Golf.dk. Visionen for samarbejdet er at skabe et mødested for alle danske golfspillere.

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.

Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.