Gammel vin og nye golfbaner

Bodegas Ysios bølger gennem landskabet

Printer venlig versionSend til en ven

Dansk Golf tog til Nordspanien for at smage på en velkendt drue og besøge en ny golfdestination

Sig ordet Rioja, og de fleste danskere vil pr. automatik tænke rødvin. For mange vil den spanske vin ligefrem være synonym med deres første oplevelse med pressede og gærede druer.

Området som vinene kommer fra, er det derimod de færreste danskere, der har et forhold til. Og det er en skam. Især hvis man er golfspiller. For golfglade danskere rejser gladeligt i hobetal til Costa Del Sol eller Costa Brava og betaler en formue i greenfee, overnatning og fortæring. Og imens ligger det nordlige Spanien stort set ubenyttet hen.

Det vil sige, at det har det gjort hidtil, men nu har i hvert fald briterne fået øjnene op for området. Flokke af fly forlader dagligt London med kurs mod områdets store byer Logrono og Bilbao. Og det ser ud til at vores naboer mod vest har fat i den lange ende. Hvis man sætter pris på god vin, lækker mad og fantastiske golfbaner, så er La Rioja, som området hedder, værd at overveje.

Hvis du er vant til at betale op mod 100 Euro i greenfee på Costa Del Sol og det samme for et måltid mad med vin til, så er der mange penge at spare i La Rioja. Du kan godt dividere det beløb med to eller tre, når du indløser din greenfee eller betaler din restaurationsregning i Rioja-området.

Masser af baner
Allerede under indflyvningen til Bilbao står det klart, at der venter en golfoplevelse ud over det sædvanlige. På kanten af klipperne med hav til tre sider har de placeret en golfbane, der kan tage pusten fra enhver.

Det kan banerne længere inde i landet også. Dansk Golf besøgt fem af banerne, og de var alle af nyere dato. To af dem var designet af områdets berømte søn Seve Ballesteros. Folk, der har set Ballesteros spille, vil kunne forstå hvorfor designet af banerne er som det er. Spanieren med den uregerlige driver og det magiske touch omkring greens har lavet brede fairways og finurlige greens.

Men La Rioja er meget mere end golf. Den tilbagelænede spanske livsstil hvor mad og vin er i høj kurs, trives i bedste velgående i La Rioja.

De mange små tapasbarer ligger side om side i de gamle middelalderbyer. En aften i byen skal ikke tilbringes på ét sted. Søg variationen ved at gå fra sted til sted. Spørg til deres specialitet, og nyd dem med et glas af den lokale vin, før du bevæger dig videre til næste sted. Husk at spanierne spiser sent, så hvis du kommer forbi til traditionel dansk spisetid, så vil du have stedet for dig selv. Vent hellere og få den lokale stemning med i købet.

Inde i bjerget
Rioja er Spaniens førende vindistrikt, så et besøg hos nogle af de lokale bodegas (vingårde) er et must. Bodegas Ysios bør være første stop på turen. Ikke blot laver de glimrende vin på den relativt nye vingård. Arkitektonisk er bodegaen i en klasse for sig. Santiago Calatrava har designet en bygning, der både passer sig ind i terrænet og samtidig står ud som noget unikt. Calatrava er ikke Hr. Hvem Som Helst. Han har tegnet en stribe bemærkelsesværdige bygninger over hele verden. Mest kendt med danske øjne er nok den 54-etager høje Turning Torso i Malmø.

Kontrasten mellem moderne Ysios og de gamle bodegaer er til at tage og føle på. For eksempel Paternina (dem med Banda Azul), der blev grundlagt for over 100 år siden. I deres vinkælder Con de Nesta, som er gravet ind i bjerget under byen, gemmer de deres bedste vine. 40 meter under jorden ligger fire millioner flasker vin, og de har alle årgange på lager. Rødvin fra 1892 og hvidvin fra 1918 og op til i dag.

Der er mange ting, der taler til La Riojas fordel. Golfbanerne er billige og langt fra overrendte - tværtimod. På Club de Golf Sojuela talte vi med manageren, og han fik næsten sved på panden, da han fortalte, at når de havde travlt om lørdagen havde de 70 besøgende. Maden i området er helt på højde med resten af Spanien og vinen er endnu bedre. Det eneste lille minus er flyforbindelserne. Der er endnu ikke et direkte fly fra Danmark til La Rioja, men det er nok kun et spørgsmål om tid, før danskerne får øjnene op for områdets.

Dansk Golf var inviteret til Rioja af Golf and Wine Spain, www.golfandwinespain.com


3 kommentarer til "Gammel vin og nye golfbaner"

Fantastisk golfregion

Kære Alle,
I bør bestemt ikke snyde jer selv for at opleve golf i kombination med diverse andre goder i Nordspanien. "Spain is More" kan sammensætte den helt rigtige ferie. Se mere på www.spainismore.com - de kan arrangere turen efter ønske...

Fantastisk golfregion

Det lyder spændende. Har set jeres hjemmeside www.spainismore.com - det er lige hvad vi søger. Vi kontakter jer til vores næste golfrejse.

www.golfandwinespain.com

See this website, the one organized this Golf and Wine tryp of North Spain.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <i> <b> <u> <embed> <div> <param> <object> <table> <tr> <td> <hr> <p> <br> <sub> <sup> <strike> <img>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Sikkerhed
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Svar på spørgsmålet
Tiger sæsondebuterer på den amerikanske tour i denne uges AT&T Pebble Beach National Pro-Am, hvor Charlie Wi flirtede med en 59’er
Tiger Woods skød torsdag en 68’er på Spyglass Hill ved AT&T Pebble Beach National Pro-Am. Selvom Tiger hele dagen kæmpede for at få gang i sit korte spil, så...

Tiger Woods melder sig i koret af kritikere, som vil have forbudt de lange - og succesrige - puttere. R&A og USGA vil kigge nærmere på sagen. 

Debatten om lange puttere har i den senere tid taget fart, efter at flere og flere  tourspillere sværger til de lange puttere - og har haft succes med dem. Nu melder Tiger Woods sig på banen med sin mening, og den tidligere verdensetter indrømmer, at han aldrig har været fan af de lange puttere. Woods bekræfter ovenikøbet, at han har haft samtaler med Peter Dawson fra Royal & Ancient om at ændre reglerne for at få de lange puttere forbudt.
Golfnyheder på din hjemmeside

Nu kan du få nyhederne fra Golf.dk på din egen hjemmeside. Hvis du har en hjemmeside og er vild med golf, så har Golf.dk et godt tilbud til dig.

Læs mere her

Fra gammelt til nyt

Golf er en udstyrssport, og der er ikke noget mere lækkert end at få skiftet det gamle udstyr ud med noget nyt. I Golf.dk’s auktionshal kan du sælge dit gamle udstyr og måske også gøre et kup.

Værd at læse

Ambitionen er at være Danmarks førende golfportal. Vi følger de største stjerner og de kommende stjerneskud. Skriver om de gode rejsemål og det nye udstyr. Lærer dig reglerne og giver dig tips til dit spil.

Annoncer der betaler sig

Golf.dk er uden sammenligning det største golfsite i Danmark og din mulighed for at ramme en rigtig interessant målgruppe.

Læs mere her