Fuldt hus i Kasakhstan
Af Martin Rahbech
Alle danskere er videre til finalerunderne i Kasakhstan Open i jagt på vigtige præmiepenge
Meget kan blive afgjort på Challenge Tourens rangliste i denne uge, hvor man i Kasakhstan Open skal kæmpe om en samlet præmiesum på 400.000 euro, hvilket er sæsonens højeste sum.
Seks danskere med i turneringen, at de klarede alle første hurdle og er klar til weekendens finale.
Lasse Jensen kom forrygende fra start og satte sig på andenpladsen efter en bogeyfri runde i 65 slag (-7). Han kunne ikke holde stilen fredag, hvor der kom tre bogeys på kortet. Det blev dog opvejet af tre birdies, men han faldt ned til 15. pladsen med sin total i -7.
Mark Haastrup holdt fast i sin placering i top 10. Han var på syvendepladsen efter første runde, og han placering inden finalen er en ottendeplads. Den sikrede han sig med en birdie på sit sidste hul til en rundescore i 69 slag (-3) og dermed en total i -8.
Joachim B. Hansen var fredagens dansker, da han med blandt andet syv birdies på kortet noterede en runde i 67 slag (-5), som rykkede ham op ved siden af Lasse Jensen på 15. pladsen.
Andreas Hartø er videre på 28. pladsen med en total i -6, Morten Ørum Madsen følger på 37. pladsen i -5, mens Jeppe Huldahl og Anders Schmidt Hansen lukker finalefeltet af med 57. pladser i -3.
