Frontkvinde i lille selskab

Malene Jørgensen er en af kun 70 spillere, der er til start i Ladies Scottish Open. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Malene Jørgensen er eneste dansker til start i Ladies Scottish Open

Kun 70 spillere har fået adgang til ugens turnering på kvindernes europatour, når det går løs med turneringen med sæsonens længste navn; Aberdeen Asset Management Ladies Scottish Open Presented by EventScotland.

Malene Jørgensen er eneste dansker i feltet.

Det er første turnering på europatouren siden slutningen af marts, men nu begynder højsæsonen for Malene Jørgensen, der tager direkte fra Skotland til næste uges turnering i Tyrkiet.  

Lisa Holm Sørensen var helt fremme som førstereserve i Skotland, og Line Vedel var fjerdereserve, så medmindre, der kommer afbud i sidste øjeblik må de vente til næste uge med at komme i aktion. 

Malene Jørgensen har i denne uge selskab af sin træner Thomas Kiel Larsson, der skal gå caddie for hende og være med til at sikre den gode dialog under spillet og hjælpe en lovende periode på træningsbanen med ud på europatouren.