Fridag endte med sejr for Brandt Snedeker

Brandt Snedeker har nu vundet otte gange på PGA Touren, men den seneste sejr var nok efter den mærkeligste finaledag. Foto: Getty Images

Printer venlig versionSend til en ven

Afgørelsen ved Farmers Insurance Open trak ud til mandag, men vinderen var færdig med sin turnering allerede søndag

Der var voldsom regn og blæst, da spillere kæmpede i søndagens finalerunde ved Farmers Insurance Open. Runden blev da heller ikke spillet færdig, og afgørelsen blev rykket til mandag.

Brandt Snedeker spillede sin finalerunde i 69 slag, og det rykkede ham til en delt andenplads med en total i -6.

Da spillet blev stoppet for dagen søndag, var Brandt Snedeker den eneste i top 10, der var færdig med sin runde.

Mandag slog Brandt Snedeker kun bolde for at holde sig varm inden et eventuelt omspil, men alligevel rykkede han fra andenpladsen til førstepladsen.

Hvis nogen havde håbet på bedre vejr og muligheder for gode scores, så blev man slemt skuffet. Blæsten var på ingen måde stilnet af, så betingelserne var absolut ikke nemmere, end de var søndag. 

Jimmy Walker var i spidsen, da spillet blev suspenderet søndag. Han var i -7 efter 10 spillede huller. Men han spillede sin sidste otte huller i +5 og endte på en delt fjerdeplads.

Tættest på at tvinge Brandt Snedeker på banen for at forsvare sin førsteplads ved K.J. Choi. Han stod overfor et birdieputt på 18. hul fra godt ni meter, og var det blevet holet, så ventede der et omspil. Men Choi måtte nøjes med en par og en andenplads med en total i -5.