Fremmedlegionen blev Fuerteventuras redning

Der er sand alle vegne på Fuerteventura. Så meget at man kan kalde det et lille stykke Sahara placeret i Atlanterhavet ud for Afrikas kyst.

Men øen er heldigvis meget mere end det. På det seneste er det for eksempel også blevet en golfdestination. Og det i sådan en grad, at de har taget konkurrencen op med storebroderen, Grand Canaria. På grand Canaria har der været spillet golf helt tilbage i slutningen af 1800 tallet og i dag er Gran Canaria fortsat den førende golfdestination i området.

Men, nærmest som et fatamorgana, der blev til virkelighed, blev der sat skub i udviklingen på naboøen Fuerteventura, der nu blomstrer, bl.a. med nye golfbaner. Det har givet storebror på Gran Canaria konkurrence, og man fornemmer klart, at der er et noget ambivalent forhold mellem befolkningen på de to spanske øer.

Således har man på Gran Canaria lidt svært ved at forstå, hvad man dog vil (som turist) ovre på øen med ”the poor people,” som de lidt overbærende kan finde på at kalde efterkommerne af den oprindelige guanche-stamme.

Historisk set er det korrekt. Fuerteventura blev holdt nede, først af pirater senere af mere eller mindre uduelige spanske adelsmænd, der nærmest var sendt dertil i eksil. Spaniens svar på Sibirien, blev øen en overgang kaldt. Og lokalbefolkningen var meget fattige.

Men så kom Fremmedlegionen. Inviteret til øen af general Franco, for at forhindre at Marokko skulle snuppe De Kanariske Øer. Og det var Fremmedlegionen, der satte gang i udviklingen. Med militærisk grundighed, blev der sat skik på infrastrukturen med gode veje og lufthavn. Det blev startskuddet til en ny epoke: Ud af fattigdommen og ind i en moderne turistverden.

Og det kan da godt være, at de ovre på Gran Canaria har kigget højt og fået ondt i nakken, når flere og flere fly med charterturister fløj forbi og i stedet landede lige i Fuerteventuras hovedstad, Puerto del Rosario.

Og det kan da også godt være, at det netop var startskuddet til, at man begyndte at tage sig sammen på Gran Canaria, hvor der en overgang var ved at gå lidt for meget grisefest i det hele. Nu er der en sund konkurrence, og det har bestemt højnet niveauet i hele regionen.

På Gran Canaria indså man, at moderne turister vil have kvalitet. Gamle og udslidte hoteller blev revet ned og nye moderne skød op. Nyanlagte golfbaner blev lokomotivet, der trak udviklingen i den rigtige retning. Gran Canaria er i dag områdets golfø nr. 1. Men de får kamp til stregen af de andre.

Nye baner på Gran Canaria

Blandt de nye baner på Gran Canaria er især en, der skiller sig ud: Anfi Tauro. Ikke fordi den golfmæssigt er bedre end flere af de andre. Det er selve anlægget og banens karakter, der gør den til noget helt specielt.

Den er som et lille stykke Arizona, der er placeret her i et hjørne af Atlanten, designet af det amerikanske arkitektfirma, von Hagge, Smelek og Baril. Man fornemmer at de grønne fairways er blevet rullet ud mellem klippeblokkene, de kunstige søer og de vulkanske bjergsider. Et storslået anlæg, som fuldendes af nogle greens, der kan sammenlignes med nogle af de bedste i verden. I særdeleshed den store dobbelt-green på 9. og 18. hul er imponerende.

Man kan og må godt gå rundt på banen. Men lad være. Højdeforskellen på nogle af huller er så stor, at der flere gange nærmest er tale om en mindre bjergbestigning. Så en buggy er absolut at anbefale. Det giver luft og overskud til også at nyde dette bygningsværk.

En anden af de nye baner, er Salobre II, nogle få kilometer vest for Maspalomas. Endnu en bjergbane, hvor det er obligatorisk med en buggy. Den er simpelthen er inkluderet i greenfeen for to personer.

Af de nye baner er Meloneras den med de bedste golfmæssige udfordringer. Den er ikke nær så kuperet som Anfi Tauro og Salobre, hvilket betyder, at man her kan gå rundt. Lejer man en buggy, får man lidt ekstra hjælp. Alle har indbygget GPS-system, der fungerer som en kørende baneguide. Meloneras banen ligger mellem Maspalomas og den lille bådhavn Pasito Blanco. Går det ikke alt for godt med spillet, så kan man finde lidt trøst i den flotte udsigt ud over Atlanten.

Tre nye baner, hvor der er udfordringer nok til en hel uge. Og har man ikke fået nok, så er der jo stadig de gode gamle som bl.a. Golf Maspalomas og Bandama.

Golf på Fuerteventura

Fuerteventura er en spændende ø. Endnu så ny, at man næsten føler sig som en opdagelsesrejsende, selvom man jo godt ved, at hver eneste sten også er vendt her. Og det har de gjort godt. Vejene er gode. Hotellerne spænder bredt og så har man værnet om nogle af de ting, der giver øen karakter. Således er det meste af den sydlige del af øen en beskyttet naturpark med lange brede sandstrande. Af mange karakteriseret som nogle af Europas bedste med masser af plads.

Og netop hernede er den nyeste af de tre store baner på øen blevet anlagt. Jandia Golf. Et monster af en bane, siger nogen. Andre nøjes med at kalde den for en stor udfordring. Sandheden ligger nok midt imellem. Men det er rigtigt, her kommer man virkelig på arbejde. Ikke fordi banen er særlig lang. Men flere af hullerne er ret spektakulære. Og er man ikke i en rimelig kondition, så lad være med at gå rundt. Alene opstigningen fra 10. til 11. hul er en længere bjergvandring. Til gengæld belønnes man på 11. teested med banens flotteste udsigt med de lange hvide badestrande. I modsat retning har man bjergene, hvorfra der næsten konstant blæser en vind på langs ad banen. På få minutter kan den veksle mellem let til frisk og op til kuling. Det skifter hurtigt. Vinden er hele tiden en aktiv medspiller. Summa summarum: Vil man have testet sit spil , så er det absolut køreturen og lejebilen værd. Spil om formiddagen, tag til stranden om eftermiddagen. Og så kan man med stor fornøjelse tage turen over bjergene hjem. Vejene er gode og der venter en spændende bjergkørsel med det ene panorama efter det andet.

De to klassiske

De to klassiske baner på Fuerteventura ligger ikke bare lige ved siden af hinanden, men også ved siden af nogle af øens bedste hoteller. Faktisk i gå afstand, hvis man vil det. Men tag en taxi, den er billig og så har du sparet kræfterne til golfbanen.

Til gengæld kan man sagtens gå rundt på de to baner. Det vil man helt sikkert også få den største golfoplevelse ved. Banerne er ikke så lange og der er ikke langt mellem hullerne.

Fuerteventura Golf Resort er den ældste af de to baner, men ikke ældre, end at de første golfslag blev slået i 2002. Allerede i 2004 var den god nok til at blive udpeget som vært for Spanish Open på europatouren.

Banen er, bortset fra de sidste par huller flad. Men med masser af forhindringer. Og så er der også vinden. Dog knap så kraftig som på Jandia, da de to baner her i Caleta de Fuste ligger noget i læ.

Nabobanen, Golf Resort Salinas de Antigua, er en flad bane med mange forhindringer. Tre kunstige søer er stort set i spil hele vejen rundt. Fairways står i en flot skærende kontrast til ørkenlandskabet med sort lava sand. En flot og moderne golfbane, der kan spilles igen og igen.

De to baner har ikke samme ejer, men fælles for dem er, at der som regel er god plads. Her kan man virkelig kombinere et familie- og golfophold fordi alt, hvad der hører til en succesfuld ferie, er samlet på et sted. Er det kun far, der spiller golf, så kan han sagtens være færdig med sin runde og tilbage på hotellet over middag, og tilbringe resten af dagen med familien.

Det gode vejr med sol garanti, de gode hoteller, fornuftige priser og det gode udbud af golfbaner har vor alvor gjort De Kanariske Øer til et rejsemål for ikke mindst Skandinaviske golfturister. Nu bliver det så spændende at følge, om regionen også kan opretholde den gode kvalitet og service.

Men mon ikke, at de nu ”knap så fattige” fra Fuerteventura skal sørge for det.

Artiklen blev bragt i Dansk Golf 4, 2010