Fransk håb hænger på Toft Hansen

Line Toft Hansen er blandt de sidste otte i U18-rækken ved French Lady Junior Championship

Printer venlig versionSend til en ven

Line Toft Hansen er med i kvartfinalen i U18-rækken ved French Lady Junior Championship, hvor danskerne, der kvalificerede sig til U-21 rækkerne ved French Boys Championship og French Lady Junior Championship er ude

Ved de internationale franske juniormesterskaber lykkedes det tre danskere at kvalificere til sig til hulspillet i U21-rækkerne ved at slutte i top 32 i slagspilskvalifikationen.

Men 18-årige Line Toft Hansen var trods en 49. plads i kvalifikationen ikke færdig i turneringen. Hun kvalificerede sig nemlig til Claude Roger Cartier Trophy, der er for spillere i U18-rækken.

Her spillede hun sig lørdag til kvartfinalen, hvor hun søndag møder norske Celine Borge.

I U21 rækken spiller damerne om Esmond Trophy. Her blev der lørdag spillet både 1/16-finale og 1/8-finale. Stephanie Amalie Astrup røg ud i 1/16-finalen efter hun tabte på 19. hul.

Puk Lyng Thomsen vandt dagens første udfordring, men i 1/8-finalen blev hun besejret på sidste hul af spanske Maria Parra, der ligger nummer tre på amatørernes verdensrangliste. 

I herrerækken spilles der om Trophée Michel Carlhian, og det bedste danske bud på et topresultat var Søren Lind, der vandt i 1/16-finalen, men blev slået ud i 1/8-finalen af spilleren, der sluttede på andenpladsen i slagspilskvalifikationen.