Fra cutgrænsen til andenpladsen

Med 64'ere deles Joachim B. Hansen og Thorbjørn Olesen om rekorden for den laveste runde i Omega Dubai Desert Classic 2016. (Foto: Getty Images)

Printer venlig versionSend til en ven

Joachim B. Hansen spillede sig hele vejen op gennem feltet til andenpladsen på sin tidlige tredje runde i Omega Dubai Desert Classic. Opdateret kl. 10.07

Mens din morgenkaffe stadig bryggede, før de førende spillere begyndte deres opvarmning, havde Joachim B. Hansen sat turboen til på Emirates Golf Club.
 
Danskeren lavede birdies på sine tre sidste huller fredag for lige akkurat at klare cuttet i Omega Dubai Desert Classic, og han kørte videre i samme spor, da han gik på banen tidligt lørdag morgen til tredje runde.
 
Efter birdies på hul et, to og tre blev han bremset af en bogey på hul fem, men der ventede endnu forrygende stime. En eagle på hul 10 blev efterfulgt af birdies på de næste fire huller, og med dem kom Hansen rundt otte under par. Det placerer ham på en delt andenplads med et slag op til Rafa Cabrera-Bello i -10.

Hvad det rækker til, når dagen er omme, er ikke til at sige, men han kommer under alle omstændigheder til at finde sig selv i den sjove ende af feltet. Det er kun med til at gøre historien ekstra speciel, at Hansen slet ikke havde plads i feltet, før Thomas Bjørn måtte trække sig kort før sin teetid torsdag.  


I skrivende stund er den 25. udgave af turneringen i Dubai ved at udvikle sig til danskerfest, for Søren Kjeldsen er fire under par efter ni huller af sin runde og har gjort Thorbjørn Olesen selskab på sjettepladsen i -8.

Opdateret kl. 10.07 med kommentarer fra Hansen.

- Jeg slog en masse gode slag over de første to runder og lavede rigeligt med birdies, men jeg lavede også for mange fejl. I dag var der meget færre bogeys, så scoren var naturligvis meget bedre. Det var bare en af de dage, hvor bolden faldt i, og jeg formåede at få lidt tur i den. Jeg rullede en god halvanden-meter på hul ni og fik fart på derfra, hvilket gav den gode score. 
 
- Thomas ringede faktisk i går, og vi fik os en lille snak - han var bare glad for, at jeg havde fået noget ud af, at han havde trukket sig. Jeg fandt ud af, jeg var inde i turneringen en time før min teetid. Det er selvfølgelig aldrig godt, når nogen bliver nødt til at trække sig med en skade, men jeg er glad for, jeg kom med i turneringen og at jeg har været i stand til at udnytte chancen, sagde han til europatouren.
 


1 kommentar "Fra cutgrænsen til andenpladsen"

Wow. Tror nok man godt kan

Wow.
Tror nok man godt kan regne med Thomas Bjørn smiler og hygger sig over det.
Ved han under alle, alt den success de kan skrabe sammen, og det må man da i den grad sige Hansen fik gjort i dag.
Håber virkeligt han holder den kørende og ikke dumper ned igennem rækkerne i morgen.

Generelt en rigtig flot weekend for alle 4 spillere, de skal træde på speederen imorgen så vi kan få en dansk vinder.

Tro på det.