Forsvarende mestre holder kursen
Af Martin Rahbech
Både Nicole Broch Larsen og Mads Søgaard er klar til semifinalerne ved DM Hulspil
Så er der kun fire damer og fire herrer tilbage i kampen om DM Hulspil 2012 i Rungsted Golf Klub.
Feltet blev skåret ned på en dag, hvor alt gik efter den tidsmæssige plan i Rungsted ovenpå en fredag, hvor der afgørelsen trak ud på grund af en afbrydelse på tre timer midt på dagen.
Der var et enkelt hængeparti, da matchen i anden runde mellem Kasper Estrup og Patrick Rasmussen blev afbrudt eftet 12. hul på grund af mørke.
Men den blev sat i gang lørdag morgen, hvor Patrick Rasmussen endte med at tage billetten videre. Han blev dog senere bremset i kvartfinalen af Victor Østerby på 19. hul.
Fremme i herrernes semifinale er også den forsvarende mester Mads Søgaard, og han mangler stadig at stifte bekendtskab med både 17. og 18. hul på Rungsted Golf Klub i denne turnering.
Han måtte dog et hul længere frem lørdag. Fredag vandt han 4&3 i første og anden runde, mens det lørdag blev 3&2 mod Patrick Winther og derefter Anders Larsen.
Men i semifinalen venter en modstander, som også har været ganske suveræn indtil videre. Det er Aalborgs Martin Leth Simonsen, som stiller op. Han sendte i kvartfinalen Philip Juel-Berg ud 4&3.
Den anden semifinale bliver en dyst mellem Mølleåens Christian Gløët og Victor Østerby fra Smørum.
Hos damerne er Nicole Broch Larsen i fin stil klar til semifinalen.
Mesteren fra 2011 skal søndag møde collegespilleren Mette Kryger fra Kokkedal, som sendte mesteren fra 2010, Emily Pedersen, ud af kvartfinalen 4&2.
Den anden semifinale bliver et opgør mellem de to landsholdsprofiler, Nanna Koerstz Madsen og Caroline Nistrup.
Størst besvær i kvartfinalen havde Nanna Koerstz Madsen, men hun vandt 2&1 over Julie Finne-Ipsen.


6 kommentarer til "Forsvarende mestre holder kursen"
Scores
Det er måske kun mig, men er det ikke irriterende, at der ikke står scores/resultater i golfbox?
Det er dog et dansk mesterskab, der spilles om.
Når man nu ikke har mulighed for at være i Rungsted og følge med, havde det været rart med den detalje, og det kan jo lade sig gøre, ved jeg fra min egen klubs hulspilsturneringer.
Morten B.
Kik på forsiden...
Hvis du ikke kan søge på Dm hulspil under turneringer - der findes en kasse med udvalgte turneringer hvor du kan følge både mænd og damer!
Det gør der også
Det gør der faktisk også.. Når du har klikket på linket ovenfor , skal du blot klikke på leaderboard. Så kan man se matchscores.
Og endda da med et link her i artiklen til scores!
Der er vist bare nogen som har været en smule uopmærksom inden der blev kommenteret ;)
Man kan IKKE se matchscores
Man kan IKKE se matchscores derinde, hvilket er det Morten hentyder til, så måske det er dig selv der har været ukoncentreret før du kommenterede..
Match score
Man skal trykke på leaderbord når man kommer der ind så kan man se dem.