Formidabel start af Thorbjørn Olesen
Af Anker Nielsen
Thorbjørn Olesen fortsætter hvor han slap i sidste uge og er på tredjepladsen efter første runde af The Barclays Scottish Open
Danmark har endegyldigt fået en ny golfstjerne.
Efter sin andenplads i den meget stærkt besatte turnering Paris i sidste uge fortsætter Thorbjørn Olesen med at imponere.
I denne uges stjernebesatte felt i The Barclays Scottish Open ligger Thorbjørn Olesen på tredjepladsen efter første runde. En pletfri 66'er med seks birdies gav rundens næstbedste score.
Kun verdens næstbedste golfspiller, Lee Westwood og chileneren Mark Tullo brugte et enkelt slag mindre.
Andre favoritter som verdensranglistens etter Luke Donald (-5) og Ernie Els (-4) fik baghjul af Thorbjørn Olesen.
Syv danskere stiller til start og det blev til en gang blandede bolcher i åbningsrunden.
Næstbedste dansker er Søren Kjeldsen, der på trods af en dobbel-bogey kom rundt i tre slag under par. Det placerer Kjeldsen som nummer 29.
Anders Hansen brugte et slag mere og er nummer 46. Søren Hansen brugte yderligere et slag og ligger som nummer 69.
Ovennævnte danskere er fortsat helt med i turneringen, hvorimod det ser værre ud for de resterende tre.
Jeppe Huldahl er nummer 129 i tre over par, Mark F. Haastrup nummer 137 i fire over og Thomas Bjørn nummer 151 i seks over par.
Udover meget store pengepræmier og masser af verdensranglistepoint er der også en plads i The Open i næste uge at kæmpe for.
Den bedste i top-5, som ikke i forvejen er kvalificeret, sikrer sig adgang til The Open.
Og der er god mulighed for, at Thomas Bjørn kvalificerer sig.
Han er i dette øjeblik første reserve og har meget store muligheder for at komme med. Et enkelt afbud mere og han er med. En top fem i denne uge bestående af lutter kvalificerede frigør en plads og Thomas Bjørn er med er med.
Det ser rigtigt lovende ud for Silkeborg-spilleren.
Anders Hansen, Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er kvalificerede allerede.

