- Forbyd langsomt spil!

Det adstadige tempo i golfspillet står for skud hos en af de danske tourspillere

Printer venlig versionSend til en ven

Tourspillernes Hemmeligheder: En af de danske tourspillere tager bladet fra munden i denne uge med en indtrængende bøn om hurtigere golfrunder

Velkommen til Tourspillernes Hemmeligheder, hvor Golf.dk går tæt på nuværende og tidligere tourspilleres bedste, sjoveste og skøreste øjeblikke. Læs tourspillernes historier hver onsdag.

Hvilke ændringer ville du helst se i golfspillet?

Karen-Margrethe Juul:
Jeg ville forbyde langsomt spil! Det bør ikke tage meget mere end 3,5 timer at spille 18 huller for en normal 4-bold.

Der er så mange måder at spare tid på, og handicap 12-spilleren scorer altså ikke bedre, fordi han eller hun tager tre prøvesving eller læser puttelinjen fire gange - tværtimod. Og hvis man endelig er en langsom bold, så luk dog igennem - også selvom det er en gruppe med damer, der kommer bagfra.

Og så kunne jeg godt tænke mig, at man lavede et divisionsgolf-format, hvor kvinder og mænd spillede på samme hold. Det ville gøre det mere attraktivt for den enkelte klub at udvikle både de mandlige og de kvindelige golfspillere. Man kunne eventuelt skele lidt til badmintonsporten, og jeg er sikker på, at det ville komme alle til gode og tilmed være rigtig sjovt.

Lasse Jensen:
Jeg kan ikke komme på et seriøst bud.

Steen Tinning:
Golfreglerne skulle være endnu mere simple, så der ikke er så mange misforståelser og fortolkninger af dem.


4 kommentarer til "- Forbyd langsomt spil!"

Jeg vil forbyde langsomt spil...........Karen-Margrethe Juul

>>>>Jeg ville forbyde langsomt spil! Det bør ikke tage meget mere end 3,5 timer at spille 18 huller for en normal 4-bold.<<<<<<<<

Da laaaangt de fleste golfere er motionsgolfere, virker ovenstående ret fjollet på mig.

Hvorfor SKAL det være et mål i sig selv, at gå en hurtig runde?

Så længe vi ikke snakker turnering SKAL en runde golf kunne tage den tid spilleren/bolden har det bedst med. Problemet er jo ikke at nogle går en langsom runde; men snarere at der ikke lukkes igennem.

Hvis det er så vigtigt for elitespillere/lavhandicappere at gå en hurtig runde kunne de måske lokalt få tildelt særlige tider med "huller" foran?

Ps: Jeg tager hverken prøvesving eller bruger særlig meget tid på puttelinier; men kan sagtens bruge 4,5 time på en runde, uden at betragte det som en fiasko (HCP 17,3). Når jeg nu har fundet noget, som jeg er utrolig glad for at bruge min tid på, virker det lidt fjollet, at jeg skal skynde mig med at få det overstået.

Langsomt spil

@Karsten
Kunne ikke være mere enig.

Jeg spiller golf for bl.a. at slappe af efter en stressende arbejdsdag, så hvorfor skal jeg spurte gennem banen.
Hvis en spiller med hcp 0 kan spille 18 huller (72 slag) på 3,5 timer (210 minutter) bruger vedkommende i snit 3 minutter pr. slag inkl. transport mellem green og næste tee.
Jeg spiller i hcp 17,9 og har ca 19 slag mere til samme runde. Logisk set skal jeg altså bruge 273 minutter til samme runde.

Så længe man lukker igennem, burde der vel være plads til os alle.

Husk venligst på at det er os "langsomme" klubgolfere der lægger det økonomiske fundament til at PROerne har klubber og træningsfaciliteter i form af klubber.

Fuldstændig enig. At få det

Fuldstændig enig.

At få det hurtig overstået er ikke et mål i sig selv.
Vi har selvfølgelig alle prøvet at gå bag en bold, som bare ikke forstår at lukke igennem.
Så hvis der skal fokus på noget, så må det være etikette omkring dette.

Ellers,- husk at nyde jeres hobby.

Endnu engang tyndt af golf.dk

Det er åbenbart en fast "rubrik" med hvad pro'erne mener...Det er ofte ret tyndt med 2-3-4 kommentarer. Det kunne faktisk være en god rubrik.

Men denne topper da tyndheden...også lidt i besvarelsen.
Helt enig med Tinning i at reglerne kunne forenkles...
Sådan set enig med Lasse's "det er godt nok som det er nu" svar...
Men hvorfor skrive det her?

Og "forbyde langsomt spil" hemmeligheden fra Karen-Margrethe. Tja, forbyde er måske lige hårdt nok. Men fokus på ikke at spille langsomt...ja ok. MEN det lyder i mine ører som topmålet af arrogance at påstå at hcp 12 spilleren ikke får noget ud af prøvesving.
Jeg læste det som "jeg er elite spiller - gå væk - jeg skal slå op på green og læse puttelinien fra 4+ vinkler". Eller det var måske ikke det der skulle læses?